Nærmest Lykkelig.
Kapitel 10.
-Har du fået mailet det til hende? Råbte Bill til mig.
-Nårh ja ja, det er et stykke tid siden, tror jeg nok sagde jeg og kiggede videre på de billeder af piercinger.
-Hvad kigger du på? Spurgte Tom nysgerrigt og kom hen for at kigge.
-Du skal da ikke have en piercing vel? Sagde Tom uroligt.
-Øhm.. jo jeg tænkte faktisk på et snake bite og en i navlen, nu hvor jeg var i gang sagde jeg og smilede.
-Kan du ikke nøjes med den i navlen? Sagde Tom skeptisk.
-Ej helt ærligt sagde jeg lidt hårdt.
-Du fortæller bare selv min bror det sagde Tom og satte sig ned i sofaen.
-Ja ja, det får jeg hurtigt overstået sagde jeg stille, hvorefter jeg råbte på Bill.
-Se lige sagde jeg og viste ham en navle piercing.
-Ja den er fin, sagde Bill og rystede på hovedet.
-Se den her sagde jeg igen og viste ham et snake bite.
-Ja det er da fint sagde han lidt ligegyldigt.
-Jeg vil gerne have det lavet, både i navlen og snake bite sagde jeg og kiggede på ham. Der gik et stykke tid inden han svarede.
-HVAD? Nærmest skreg han. Tom havde vist ret med at Bill ikke ville blive glad for det.
-Hvad så med en lille tatovering? Sagde jeg optimistisk.
-Nu slapper du af unge dame, du er 15år gammel, syntes du ikke du skulle vente lidt sagde Bill lidt højt og i en skarp tone.
-Årh fald ned du lyder som min mor man sagde jeg og lænede mig tilbage i stolen jeg sad i.
-Okay, Så får du snake bite eller piercing i navlen? Sagde Bill lidt roligt.
-Snake Bite sagde jeg hurtigt.
-Okay, det gør ondt. Nu er du forberedt.
-Ja selvfølgelig sagde jeg lidt usikkert.
tirsdag den 23. september 2008
fredag den 5. september 2008
Nærmest lykkelig
Nærmest lykkelig.
Kapitel 9.
Jeg blev stille vækket, jeg kiggede mig omkring. Jeg lå ikke op af Bill mere? Jeg lå i sengen på hotellet. Bill sad ved siden af mig.
-Godmorgen, sagde Bill stille og kyssede mig på panden.
-Godmorgen, hvad er klokken? Sagde jeg og kiggede op på Bill.
-8.00. det var ikke meningen jeg ville vække dig, jeg kunne bare ikke sove mere sagde Bill. Han sad der i sine blå nat bukser og en sort t-shirt. Jeg løftede dyne, han lagde sig ind under. Han Kyssede mig blidt, og lagde en arm om mig. Og inden jeg havde fået set mig om. Sov vi begge. Jeg vågnede igen ved at blive nedstirret.
-Ej undskyld, jeg ville ikke vække dig igen sagde Bill og sank hovedet.
-Det gør ikke noget sagde jeg og smilede. Jeg kyssede ham blidt på munden, det udviklede sig til at vi snavede, og det blev lidt hårdere. Han lå pludselig oven på mig. Og kyssede mig helt vildt. Men stoppede hurtigt da hans bror brasede ind.
-Forstyrrer jeg? Sagde Tom og smed sig på sengen.
-Nej, slet ikke. Vi var heller ikke i gang med noget her, sagde han og lavede ’’du kan vente dig’’ blikket
-Ok det var da godt, hvad skal vi lave i dag? Sagde Tom bare og kiggede på os
-SOVE udbrød jeg og lagde mig ned igen og stirrede op i loftet
-Ej seriøst er du stadig træt? Du har sovet siden kl. var ja? I går eftermiddags, sagde Tom bare.
-Jeg ved det, jeg er udkørt. FUCK? Hvad dag er det?. Sagde Jeg og kiggede på de andre.
-Mandag? Hvorfor? sagde Bill.
-Hvad er klokken? Sagde jeg.
-11.05 sagde Tom og kiggede forvirret på mig. Jeg sprang op og begyndte at tage tøj på også videre.
-Hvad skal du? Spurgte Bill.
-Jeg skulle havet været i skole i morges kl. 8? Sagde jeg bare.
-Og skyndte mig at rede håret, ligge noget hurtigt make-up. Tage min skoletaske jeg havde husket sammen med nogle andre ting jeg havde været hjemme og hente for nogle dage siden.
- skal du intet have at spise? råbte Bill inde fra værelset, da jeg stod i gangen og tog sko på.
-Nej, jeg spiser når jeg kommer hjem, engang sagde jeg bare og væk var jeg.
Lang tid senere.
-Hvordan gik det i skolen? Sagde Bill og gav mig et kys.
-FINT! Sagde jeg bare. Og tog tasken med ind i det lille køkken der var og satte mig ved det runde bord. Han satte sig ned ved siden af mig, og tog min hånd.
-Hvad skete der? Sagde han.
-Jeg har fået verdens dårligste forside projekt, sagde jeg bare og begyndte at hive mit penalhus og mit hæfte op af tasken.
-Forside projekt? Sagde han og kiggede mærkeligt på mig.
-Ja. Vi får hver tildelt en forside fra et tysk magasin eller avis, Sagde jeg og hev min forside op.
-Det er jo? Jamen? Sagde Bill bare.
-Ja det er dig og mig. Og jeg har været skolens rygte nyhed sagde jeg og slog hovedet ned i bordet.
-Så skat. Lad vær med at tage i skole i morgen så, også tager vi ud og spiser og hygger os i aften? Bare dig og mig, Sagde han og smilede til mig.
-Okay sagde jeg bare, og begyndte at skrive noget ned om forsiden.
’’ jeg kan IKKE udtale mig om forsiden, og beder om en ny, som jeg alligevel ikke gider at lave’’ skrev jeg, og smilte for mig selv.
-Hvad står der? Sagde Bill og kiggede mærkeligt på det jeg havde skrevet og jeg oversatte det hurtigt til engelsk.
-Det fattede jeg heller ikke en brik af grinede Bill. Jeg grinede bare og oversatte endnu engang bare til tysk.
-Ej du kan du da ikke skrive, små grinede Bill.
-Jo, jeg skriver det lige ind på en computer og mailer det til mig tysklære sagde jeg og rejste mig for at finde Bill eller Toms bærbar computer.
Kapitel 9.
Jeg blev stille vækket, jeg kiggede mig omkring. Jeg lå ikke op af Bill mere? Jeg lå i sengen på hotellet. Bill sad ved siden af mig.
-Godmorgen, sagde Bill stille og kyssede mig på panden.
-Godmorgen, hvad er klokken? Sagde jeg og kiggede op på Bill.
-8.00. det var ikke meningen jeg ville vække dig, jeg kunne bare ikke sove mere sagde Bill. Han sad der i sine blå nat bukser og en sort t-shirt. Jeg løftede dyne, han lagde sig ind under. Han Kyssede mig blidt, og lagde en arm om mig. Og inden jeg havde fået set mig om. Sov vi begge. Jeg vågnede igen ved at blive nedstirret.
-Ej undskyld, jeg ville ikke vække dig igen sagde Bill og sank hovedet.
-Det gør ikke noget sagde jeg og smilede. Jeg kyssede ham blidt på munden, det udviklede sig til at vi snavede, og det blev lidt hårdere. Han lå pludselig oven på mig. Og kyssede mig helt vildt. Men stoppede hurtigt da hans bror brasede ind.
-Forstyrrer jeg? Sagde Tom og smed sig på sengen.
-Nej, slet ikke. Vi var heller ikke i gang med noget her, sagde han og lavede ’’du kan vente dig’’ blikket
-Ok det var da godt, hvad skal vi lave i dag? Sagde Tom bare og kiggede på os
-SOVE udbrød jeg og lagde mig ned igen og stirrede op i loftet
-Ej seriøst er du stadig træt? Du har sovet siden kl. var ja? I går eftermiddags, sagde Tom bare.
-Jeg ved det, jeg er udkørt. FUCK? Hvad dag er det?. Sagde Jeg og kiggede på de andre.
-Mandag? Hvorfor? sagde Bill.
-Hvad er klokken? Sagde jeg.
-11.05 sagde Tom og kiggede forvirret på mig. Jeg sprang op og begyndte at tage tøj på også videre.
-Hvad skal du? Spurgte Bill.
-Jeg skulle havet været i skole i morges kl. 8? Sagde jeg bare.
-Og skyndte mig at rede håret, ligge noget hurtigt make-up. Tage min skoletaske jeg havde husket sammen med nogle andre ting jeg havde været hjemme og hente for nogle dage siden.
- skal du intet have at spise? råbte Bill inde fra værelset, da jeg stod i gangen og tog sko på.
-Nej, jeg spiser når jeg kommer hjem, engang sagde jeg bare og væk var jeg.
Lang tid senere.
-Hvordan gik det i skolen? Sagde Bill og gav mig et kys.
-FINT! Sagde jeg bare. Og tog tasken med ind i det lille køkken der var og satte mig ved det runde bord. Han satte sig ned ved siden af mig, og tog min hånd.
-Hvad skete der? Sagde han.
-Jeg har fået verdens dårligste forside projekt, sagde jeg bare og begyndte at hive mit penalhus og mit hæfte op af tasken.
-Forside projekt? Sagde han og kiggede mærkeligt på mig.
-Ja. Vi får hver tildelt en forside fra et tysk magasin eller avis, Sagde jeg og hev min forside op.
-Det er jo? Jamen? Sagde Bill bare.
-Ja det er dig og mig. Og jeg har været skolens rygte nyhed sagde jeg og slog hovedet ned i bordet.
-Så skat. Lad vær med at tage i skole i morgen så, også tager vi ud og spiser og hygger os i aften? Bare dig og mig, Sagde han og smilede til mig.
-Okay sagde jeg bare, og begyndte at skrive noget ned om forsiden.
’’ jeg kan IKKE udtale mig om forsiden, og beder om en ny, som jeg alligevel ikke gider at lave’’ skrev jeg, og smilte for mig selv.
-Hvad står der? Sagde Bill og kiggede mærkeligt på det jeg havde skrevet og jeg oversatte det hurtigt til engelsk.
-Det fattede jeg heller ikke en brik af grinede Bill. Jeg grinede bare og oversatte endnu engang bare til tysk.
-Ej du kan du da ikke skrive, små grinede Bill.
-Jo, jeg skriver det lige ind på en computer og mailer det til mig tysklære sagde jeg og rejste mig for at finde Bill eller Toms bærbar computer.
onsdag den 23. juli 2008
LINKS
Her er links til andre Gode FanFic sider (;
http://www.freewebs.com/sweetdreamsth/
http://www.freewebs.com/thffhistorier/index.htm
http://www.thfic-cill.blogspot.com
http://www.freewebs.com/sweetdreamsth/
http://www.freewebs.com/thffhistorier/index.htm
http://www.thfic-cill.blogspot.com
søndag den 20. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Nærmest lykkelig
Kapitel 8.
Bill tog min hånd og trak mig ud af lokalet, hvor alle lægerne, sygeplejerskerne, min mor og min lillesøster der lå og legede med døden var. Lige uden foran stod Tom og ventede. Han hader sygehuse, og se sådan en lille pige ligge med alle de slanger, drop og sådan, ville han ikke lige. Han plejede at være ’’bad boy’’ men når det kom til døden, var han ikke så ’’bad boy’’ mere. Vi gik ned i kantinen, og fik noget at drikke.
-Bill? Har du din ipod med? Sagde jeg.
-Ja, han rodede lidt i lommen og fik den op af den stramme lomme. Her sagde han og rakte mig den. Jeg tændte for den, og tog høretelefonerne i ørene, og skruede rigtig højt op.
-Hvad skete der spurgte Tom, Bill lidt lavmælt.
-Rebecca ? sagde Bill lidt højt. Men jeg hørte det ikke.
-Når, ja øh.. hendes lillesøster fik hjertestop . sagde Bill og kiggede ned i bordet, mens han bed sig i læben.
-Du laver gaz ikke? Sagde Tom seriøst.
-Nej. Det er sq sandt.. jeg lyver ikke, men jeg tror Rebecca ville have godt af at komme væk her fra sagde Bill.
-Ja, væk fra alle de syge mennesker sagde Tom.
Bill prikkede forsigtigt til mig.
-Rebecca , Jeg syntes vi skal tage hjem lidt. Hjem og slappe af og puste ud, væk fra alle de syge mennesker, sagde Bill.
-Nej jamen min lillesøster sagde jeg.
-Hun skal nok klare den. Sagde Bill
-Ja lad os nu tage hjem. Sagde Tom.
-Fint! Sagde jeg og rejste mig og gik ud mod Toms bil. Jeg gik i min helt egen verden, med Bills ipod i ørene. Jeg ville nu også helst hjem, eller bare væk herfra. Jeg skulle aldrig havet taget derhen. ALDRIG. Da vi kom hen til bilen låste Tom op og jeg hoppede ind på bagsædet og kiggede bare ud af vinduet uden at sige en lyd. Uden jeg havde opdaget det, var Bill hoppet ind på bagsædet sammen med, lagde stille sin arm om mig. Jeg lagde hovedet på hans skulder og faldt i søvn.
Kapitel 8.
Bill tog min hånd og trak mig ud af lokalet, hvor alle lægerne, sygeplejerskerne, min mor og min lillesøster der lå og legede med døden var. Lige uden foran stod Tom og ventede. Han hader sygehuse, og se sådan en lille pige ligge med alle de slanger, drop og sådan, ville han ikke lige. Han plejede at være ’’bad boy’’ men når det kom til døden, var han ikke så ’’bad boy’’ mere. Vi gik ned i kantinen, og fik noget at drikke.
-Bill? Har du din ipod med? Sagde jeg.
-Ja, han rodede lidt i lommen og fik den op af den stramme lomme. Her sagde han og rakte mig den. Jeg tændte for den, og tog høretelefonerne i ørene, og skruede rigtig højt op.
-Hvad skete der spurgte Tom, Bill lidt lavmælt.
-Rebecca ? sagde Bill lidt højt. Men jeg hørte det ikke.
-Når, ja øh.. hendes lillesøster fik hjertestop . sagde Bill og kiggede ned i bordet, mens han bed sig i læben.
-Du laver gaz ikke? Sagde Tom seriøst.
-Nej. Det er sq sandt.. jeg lyver ikke, men jeg tror Rebecca ville have godt af at komme væk her fra sagde Bill.
-Ja, væk fra alle de syge mennesker sagde Tom.
Bill prikkede forsigtigt til mig.
-Rebecca , Jeg syntes vi skal tage hjem lidt. Hjem og slappe af og puste ud, væk fra alle de syge mennesker, sagde Bill.
-Nej jamen min lillesøster sagde jeg.
-Hun skal nok klare den. Sagde Bill
-Ja lad os nu tage hjem. Sagde Tom.
-Fint! Sagde jeg og rejste mig og gik ud mod Toms bil. Jeg gik i min helt egen verden, med Bills ipod i ørene. Jeg ville nu også helst hjem, eller bare væk herfra. Jeg skulle aldrig havet taget derhen. ALDRIG. Da vi kom hen til bilen låste Tom op og jeg hoppede ind på bagsædet og kiggede bare ud af vinduet uden at sige en lyd. Uden jeg havde opdaget det, var Bill hoppet ind på bagsædet sammen med, lagde stille sin arm om mig. Jeg lagde hovedet på hans skulder og faldt i søvn.
tirsdag den 15. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Nærmest lykkelig
Kapitel 7.
Næste morgen vågnede jeg i Bills seng, og det var KOLDT Bill havde taget hele dynen for sig selv, den skid (;!
-Bill? Biiill? Han reagerede ikke, og jeg hev lidt i ham. Så rejste jeg mig for at hente hans ipod på kommoden, jeg skruede helt op for den, og satte den i ørene på ham. Han sprang op.
-Hvad sker der? Skreg han.
-Jeg kunne ikke vække dig(; og du havde hele dynen? jeg fryser :D sagde jeg med et smørret smil.
-Nårh, grinede han lidt. Så kom her hen og lig sagde han og lagde den ene arm ud på dynen. Jeg gik der hen og lagde mig stille i hans varme favn.
-HOLD KÆFT du er kold? Sagde han.
-Det er det jeg siger, jeg fryser sagde jeg. Han grinede lidt og kyssede mig på kinden. Han lagde sig på siden og begyndte at nusse mig i håret.
-Øh ? Bill? Sagde jeg stille.
-Ja? Hvad er der smukke? Sagde Bill
-Ja jeg tænkte på om vi ikke kunne tage hen til hospitalet i dag og besøge min lillesøster? Sagde jeg og fik igen tåre i øjnene.
-Jo selvfølgelig sagde Bill meget forstående.
Efter vi havde spist morgenmad, kørte Tom, Bill og jeg ned til hospitalet i Toms bil. Da vi kom ind gik jeg over ved receptionen, og spurgte hvor Amalia Rosalina Christensan lå? Hun lå på stue 3,på physgiatrisk afdeling for børn. Vi gik hen til trapperne(Jeg er bange for elevatorer) og gik op på 3. Etage. Inden jeg gik ind på stuen, stod jeg lidt uden for an døren til stuen. Bill lagde en arm om livet på mig.
-Nu det nu sagde Bill og skubbede mig lidt så jeg tog i døren og gik ind. Min lillesøster lå alene på stuen min mor var der ikke. Jeg tog en stol og satte mig ved siden af hendes seng, jeg tog hendes hånd og begyndte at græde da en sygeplejerske kom ind.
-Dina Olsen, og du må være hende storesøster Rebecca Maria Rosalina Christensan?
Jeg nikkede bare, fordi sagde jeg et ord nu ville jeg bryde totalt sammen. Jeg sad bare og kiggede på min lillesøster. Hvorfor var det ikke mig? hun var så lille og skrøbelig. Jeg rejste mig fra stolen for at gå hen til en vask der var inde på stuen, for at tage noget papir. Jeg græd, og kunne slet ikke stoppe. Da jeg skulle til at sætte mig tog Bill fat i mig og klemte mig ind til ham. Vi stod der i mindst 10 minutter, da min mor kom ind. I starten opdagede jeg det ikke, det var først da Bill hviskede det til mig at jeg opdagede det. Jeg vente mig om og kiggede på hende, hun så meget gammel ud efter ulykken med min lillesøster, jeg tror slet ikke hun har sovet i de dage. Min lillesøster havde elektroder over det hele. Og hun var bevidstløs. Pludselig begyndte sådan en maskine der hele tiden havde sagt bip, bip, bip at sige biiiiiiiiiiiiiip lægerne kom løbende ind og fik os væk fra sengen, hun havde fået et hjertestop, og jeg stod igen hos Bill og græd, og Bill havde tåre i øjnene.
Kapitel 7.
Næste morgen vågnede jeg i Bills seng, og det var KOLDT Bill havde taget hele dynen for sig selv, den skid (;!
-Bill? Biiill? Han reagerede ikke, og jeg hev lidt i ham. Så rejste jeg mig for at hente hans ipod på kommoden, jeg skruede helt op for den, og satte den i ørene på ham. Han sprang op.
-Hvad sker der? Skreg han.
-Jeg kunne ikke vække dig(; og du havde hele dynen? jeg fryser :D sagde jeg med et smørret smil.
-Nårh, grinede han lidt. Så kom her hen og lig sagde han og lagde den ene arm ud på dynen. Jeg gik der hen og lagde mig stille i hans varme favn.
-HOLD KÆFT du er kold? Sagde han.
-Det er det jeg siger, jeg fryser sagde jeg. Han grinede lidt og kyssede mig på kinden. Han lagde sig på siden og begyndte at nusse mig i håret.
-Øh ? Bill? Sagde jeg stille.
-Ja? Hvad er der smukke? Sagde Bill
-Ja jeg tænkte på om vi ikke kunne tage hen til hospitalet i dag og besøge min lillesøster? Sagde jeg og fik igen tåre i øjnene.
-Jo selvfølgelig sagde Bill meget forstående.
Efter vi havde spist morgenmad, kørte Tom, Bill og jeg ned til hospitalet i Toms bil. Da vi kom ind gik jeg over ved receptionen, og spurgte hvor Amalia Rosalina Christensan lå? Hun lå på stue 3,på physgiatrisk afdeling for børn. Vi gik hen til trapperne(Jeg er bange for elevatorer) og gik op på 3. Etage. Inden jeg gik ind på stuen, stod jeg lidt uden for an døren til stuen. Bill lagde en arm om livet på mig.
-Nu det nu sagde Bill og skubbede mig lidt så jeg tog i døren og gik ind. Min lillesøster lå alene på stuen min mor var der ikke. Jeg tog en stol og satte mig ved siden af hendes seng, jeg tog hendes hånd og begyndte at græde da en sygeplejerske kom ind.
-Dina Olsen, og du må være hende storesøster Rebecca Maria Rosalina Christensan?
Jeg nikkede bare, fordi sagde jeg et ord nu ville jeg bryde totalt sammen. Jeg sad bare og kiggede på min lillesøster. Hvorfor var det ikke mig? hun var så lille og skrøbelig. Jeg rejste mig fra stolen for at gå hen til en vask der var inde på stuen, for at tage noget papir. Jeg græd, og kunne slet ikke stoppe. Da jeg skulle til at sætte mig tog Bill fat i mig og klemte mig ind til ham. Vi stod der i mindst 10 minutter, da min mor kom ind. I starten opdagede jeg det ikke, det var først da Bill hviskede det til mig at jeg opdagede det. Jeg vente mig om og kiggede på hende, hun så meget gammel ud efter ulykken med min lillesøster, jeg tror slet ikke hun har sovet i de dage. Min lillesøster havde elektroder over det hele. Og hun var bevidstløs. Pludselig begyndte sådan en maskine der hele tiden havde sagt bip, bip, bip at sige biiiiiiiiiiiiiip lægerne kom løbende ind og fik os væk fra sengen, hun havde fået et hjertestop, og jeg stod igen hos Bill og græd, og Bill havde tåre i øjnene.
søndag den 13. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Nærmest lykkelig.
Kapitel 6.
-Skynd jer nu lidt, snerrede Bill.
-Jaja, svarede Tom meget ligeglad.
-Vi har kun en tome drenge, og jeg er en pige der aldrig går i kjole, så tænk over hvor lang tid det kan tage? Sagde jeg opgivende.
-Kom så! Sagde Bill og begyndte at gå.
-hey vent, vi kommer nu sagde Georg.
-Fint, så kom, sagde Bill.
Vi gik langsomt ned ad strøget, og snakkede og grinte.
-Den der butik skal vi ind i, den er virkelig en fed butik, sagde jeg og skulle til at dreje ind.
-Tror du selv de har en flot, elegant kjole i en punk shop? Sagde Tom.
-Øh .. Jada sagde jeg og smilede med et lidt falsk smil. Bill gik hen og lagde en arm om mig.
-Er der noget galt? Hviskede Bill stille og usikker ind i øret på mig.
-Nej nej, kjoler er bare SLET IKKE mig sagde jeg. Bill vendte sig om og kiggede mig dybt ind i øjnene, og jeg tror faktisk han skulle til at kysse mig men Tom ødelagde det.
-Hey turtel duer! Se der, der er vist en butik.
Vi gik ind og kiggede lidt omkring.
-Becca ? Hvad med den lille hvide sag? Sagde Tom
-Nein, Den er lidt for, ja … kort og lidt ja agtig ulækker ? sagde jeg.
Pludselig stoppede jeg brat op. Nede i den anden ende af butikken hang den smukkeste kjole, jeg nogensinde havde set. Den var helt sort, med strop ærmer, nedringet og så gik den til knæene, jeg stod bare og stirrede på den. Den kjole måtte jeg bare eje.
-Hey, skal vi kigge vidre ? sagde Tom
-Se, sagde jeg og pegede ned mod den sorte kjole.
-Øhm.. Ja den er da okay, lidt enkel sagde Tom og lignede et spørgsmålstegn.
-den er da smuk . sagde jeg bare.
-Prøv den sagde Bill.
-Virkelig ? Sagde jeg.
-Ja’da sagde Tom.
Jeg tog kjolen, gik ind i prøverummet og tog den på. Jeg tog min hestehale ud og svingede håret, så det sad okay flot. Jeg tog en dyb indånding og gik ud af prøverummet.
-WOW ! Har du super kræfter? Sagde Tom.
-A hva ? sagde jeg og lignede et spørgsmålstegn.
-Du kan gøre noget enkelt, så smukt og elegant sagde Tom.
-Hmm… Ja jeg er her også Tom, Så du behøver ikke flirte med hende sagde Bill tørt.
-Det gør jeg da heller ikk? Jeg mener det sq sagde Tom.
-Nein, jeg kan ikke have sådan noget tøj på. Nein, det kan jeg ikke sagde jeg.
-Hey, kom ud igen, jo du kan sagde Bill.
-Ja det er faktisk rigtigt sagde Gustav og Georg i munden på hinanden.
-okay. Så går jeg ind og skifter, sagde jeg.
-Nej. Det behøver du ikke vi får en pose, til dit gamle tøj, vi har travlt. Sagde Tom
-Hvorfor det ? sagde jeg
-Du skal havet lagt make-up og sat hår? Sagde Bill
-Hvorfor? Sagde jeg
-Har i glemt at fortælle hende det? Sagde Gustav
-Fortælle mig hvad ? sagde jeg
-årh i lovede? Sagde Georg.
-Jamen vi havde glemt alt om det, det er det eneste vi skal i denne uge, og vi fik sagt til hendes mor hun kunne sove her osv. Fordi vi ingenting skulle sagde Bill.
-HVAD SKAL VI? Råbte jeg.
-Øh ja, vi skal til mtv music awards 2008? Sagde Tom
-Seriøst? Sagde jeg
-Ja, sagde Tom usikkert.
-Hvor fedt sagde jeg .
-Er du slet ikke sur ? Sagde Bill.
-Ikke det mindste sagde jeg.
-Når vi har ikke tid til at hygge snakke, vi skal hen med dig, Sagde Tom.
-Ja, kom. sagde jeg.
Vi drejede ned af en side gade, og gik ind i en lille bygning. Jeg fik slangekrøller i håret og lagt den pæneste make-up nogensinde.
Senere på aftenen: Vi lå oppe på Bills seng og snakkede lidt om mtv music awards og after party. Det havde været hylende morsom, og jeg havde snakket godt med både Venessa Hudges, Ashley Tisdale, Brenda Song og nogle flere fra Disney holdet. Pludselig tager Bill min hånd og siger: Skat? er der mere mellem os end venner ? sagde bill og kiggede mig dybt ind i øjnene han nøddebrune øjne fik mig til at smile.
-Er der? Svarede jeg. Jeg var ikke sikker. Hvad nu hvis ej ? hvad nu vis der var noget ?
-Jamen ? er der det? Kommer vi sammen ? sagde Bill stille
-Ja, men kun vis du v mere nåde jeg ikke at sige før han kyssede mig.
Kapitel 6.
-Skynd jer nu lidt, snerrede Bill.
-Jaja, svarede Tom meget ligeglad.
-Vi har kun en tome drenge, og jeg er en pige der aldrig går i kjole, så tænk over hvor lang tid det kan tage? Sagde jeg opgivende.
-Kom så! Sagde Bill og begyndte at gå.
-hey vent, vi kommer nu sagde Georg.
-Fint, så kom, sagde Bill.
Vi gik langsomt ned ad strøget, og snakkede og grinte.
-Den der butik skal vi ind i, den er virkelig en fed butik, sagde jeg og skulle til at dreje ind.
-Tror du selv de har en flot, elegant kjole i en punk shop? Sagde Tom.
-Øh .. Jada sagde jeg og smilede med et lidt falsk smil. Bill gik hen og lagde en arm om mig.
-Er der noget galt? Hviskede Bill stille og usikker ind i øret på mig.
-Nej nej, kjoler er bare SLET IKKE mig sagde jeg. Bill vendte sig om og kiggede mig dybt ind i øjnene, og jeg tror faktisk han skulle til at kysse mig men Tom ødelagde det.
-Hey turtel duer! Se der, der er vist en butik.
Vi gik ind og kiggede lidt omkring.
-Becca ? Hvad med den lille hvide sag? Sagde Tom
-Nein, Den er lidt for, ja … kort og lidt ja agtig ulækker ? sagde jeg.
Pludselig stoppede jeg brat op. Nede i den anden ende af butikken hang den smukkeste kjole, jeg nogensinde havde set. Den var helt sort, med strop ærmer, nedringet og så gik den til knæene, jeg stod bare og stirrede på den. Den kjole måtte jeg bare eje.
-Hey, skal vi kigge vidre ? sagde Tom
-Se, sagde jeg og pegede ned mod den sorte kjole.
-Øhm.. Ja den er da okay, lidt enkel sagde Tom og lignede et spørgsmålstegn.
-den er da smuk . sagde jeg bare.
-Prøv den sagde Bill.
-Virkelig ? Sagde jeg.
-Ja’da sagde Tom.
Jeg tog kjolen, gik ind i prøverummet og tog den på. Jeg tog min hestehale ud og svingede håret, så det sad okay flot. Jeg tog en dyb indånding og gik ud af prøverummet.
-WOW ! Har du super kræfter? Sagde Tom.
-A hva ? sagde jeg og lignede et spørgsmålstegn.
-Du kan gøre noget enkelt, så smukt og elegant sagde Tom.
-Hmm… Ja jeg er her også Tom, Så du behøver ikke flirte med hende sagde Bill tørt.
-Det gør jeg da heller ikk? Jeg mener det sq sagde Tom.
-Nein, jeg kan ikke have sådan noget tøj på. Nein, det kan jeg ikke sagde jeg.
-Hey, kom ud igen, jo du kan sagde Bill.
-Ja det er faktisk rigtigt sagde Gustav og Georg i munden på hinanden.
-okay. Så går jeg ind og skifter, sagde jeg.
-Nej. Det behøver du ikke vi får en pose, til dit gamle tøj, vi har travlt. Sagde Tom
-Hvorfor det ? sagde jeg
-Du skal havet lagt make-up og sat hår? Sagde Bill
-Hvorfor? Sagde jeg
-Har i glemt at fortælle hende det? Sagde Gustav
-Fortælle mig hvad ? sagde jeg
-årh i lovede? Sagde Georg.
-Jamen vi havde glemt alt om det, det er det eneste vi skal i denne uge, og vi fik sagt til hendes mor hun kunne sove her osv. Fordi vi ingenting skulle sagde Bill.
-HVAD SKAL VI? Råbte jeg.
-Øh ja, vi skal til mtv music awards 2008? Sagde Tom
-Seriøst? Sagde jeg
-Ja, sagde Tom usikkert.
-Hvor fedt sagde jeg .
-Er du slet ikke sur ? Sagde Bill.
-Ikke det mindste sagde jeg.
-Når vi har ikke tid til at hygge snakke, vi skal hen med dig, Sagde Tom.
-Ja, kom. sagde jeg.
Vi drejede ned af en side gade, og gik ind i en lille bygning. Jeg fik slangekrøller i håret og lagt den pæneste make-up nogensinde.
Senere på aftenen: Vi lå oppe på Bills seng og snakkede lidt om mtv music awards og after party. Det havde været hylende morsom, og jeg havde snakket godt med både Venessa Hudges, Ashley Tisdale, Brenda Song og nogle flere fra Disney holdet. Pludselig tager Bill min hånd og siger: Skat? er der mere mellem os end venner ? sagde bill og kiggede mig dybt ind i øjnene han nøddebrune øjne fik mig til at smile.
-Er der? Svarede jeg. Jeg var ikke sikker. Hvad nu hvis ej ? hvad nu vis der var noget ?
-Jamen ? er der det? Kommer vi sammen ? sagde Bill stille
-Ja, men kun vis du v mere nåde jeg ikke at sige før han kyssede mig.
søndag den 6. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Nærmest lykkelig
Kapitel 5.
-Tom ? Jeg har det virkelig dårligt med det der er sket og Rebecca har det ikke for godt. Jeg går ind og ser til hende. Sagde Bill.
Og traskede hen mod Toms værelse. Først bankede han på, men der kom intet svar så han gik bare ind og der lå jeg, helt sammen bøjet og græd. Bill gik direkte hen og lagde sig ned ansigt til ansigt mod mig, og holdte om mig. Det var en dejlig fornemmelse at ligge der, jeg følte mig tryg for en af de første gange i mit liv. Pludselig kiggede han på mig med de der medlidende øjne, og der skete det. Det var varmt, dejligt og blødt. Hans læber mod mine, vis Tom ikke var kommet ind, ved jeg ikke hvad der var sket.
-Der er mad, Georg og Gustav er på vej sagde Tom.
-Ja vi kommer nu. Bill skyndte sig lidt efter Tom.
-Tom er du okay? Du virkede lidt sur? Er du vild med Rebecca? Sagde Bill.
-NEIN! Jeg fik nok bare lidt af et chok sagde Tom.
Jeg skyndte mig op af sengen og gik hen til Toms klædeskab (Hmm.. Jeg tror jeg låner de bukser) .
-Tooooom? Råbte jeg inde fra værelset.
-Jeg kommer nu råbte Tom tilbage og kom væltende ind af døren.
-Hvad? sagde han.
-Har du et bælte jeg kan låne til de her bukser? Sagde jeg og slap dem så de faldt ned om anklerne på mig.
-Øh,.. ikk for at være uhøflig du må selvfølgelig gerne låne mine bukser, men jeg tror et par af mine boxeshorts, ville passe dig bedre som bukser grinte Tom.
-HAHA! Hvor er du morsom sagde jeg da han rakte mig et bælte. Jeg kom smilende gående ud i køkkenet og satte mig.
-Hey? Du er glad igen sagde Bill
-Ja det var nok kys der viskede Tom så lavt at selv jeg hørte det.
-Tom, LUK sagde jeg og var ved at flække af grin.
-Jeg sagde ikke noget sagde Tom.
-HEY hvad så? kunne man høre Georg råbe ude fra gangen.
-Er der snart mad, er ved at dø af sult her Råbte Gustav ´.
-Der er mad nu sagde Tom.
-Mums sagde Gustav da han kom ind. Pasta som altid.
-HAHA! Grinede Georg tilbage, du ved da godt det er det eneste Tom kan lave af mad.
-Skynd jer at spise sagde Tom, bagefter skal vi på strøget og finde noget tøj og en Kjole til dig Rebecca.
-Og hvorfor så en kjole? Råbte jeg næsten
-Vi skal i byen i aften sagde Tom.
-Tror du selv jeg kan komme ind? sagde jeg.
-Hallo? Hvem er det lige du går i byen med? Sagde Tom selvglad.
-Ja i hvert fald ikke dig grinede jeg tilbage.
-Haha.. der fik du den sagde Georg…
Kapitel 5.
-Tom ? Jeg har det virkelig dårligt med det der er sket og Rebecca har det ikke for godt. Jeg går ind og ser til hende. Sagde Bill.
Og traskede hen mod Toms værelse. Først bankede han på, men der kom intet svar så han gik bare ind og der lå jeg, helt sammen bøjet og græd. Bill gik direkte hen og lagde sig ned ansigt til ansigt mod mig, og holdte om mig. Det var en dejlig fornemmelse at ligge der, jeg følte mig tryg for en af de første gange i mit liv. Pludselig kiggede han på mig med de der medlidende øjne, og der skete det. Det var varmt, dejligt og blødt. Hans læber mod mine, vis Tom ikke var kommet ind, ved jeg ikke hvad der var sket.
-Der er mad, Georg og Gustav er på vej sagde Tom.
-Ja vi kommer nu. Bill skyndte sig lidt efter Tom.
-Tom er du okay? Du virkede lidt sur? Er du vild med Rebecca? Sagde Bill.
-NEIN! Jeg fik nok bare lidt af et chok sagde Tom.
Jeg skyndte mig op af sengen og gik hen til Toms klædeskab (Hmm.. Jeg tror jeg låner de bukser) .
-Tooooom? Råbte jeg inde fra værelset.
-Jeg kommer nu råbte Tom tilbage og kom væltende ind af døren.
-Hvad? sagde han.
-Har du et bælte jeg kan låne til de her bukser? Sagde jeg og slap dem så de faldt ned om anklerne på mig.
-Øh,.. ikk for at være uhøflig du må selvfølgelig gerne låne mine bukser, men jeg tror et par af mine boxeshorts, ville passe dig bedre som bukser grinte Tom.
-HAHA! Hvor er du morsom sagde jeg da han rakte mig et bælte. Jeg kom smilende gående ud i køkkenet og satte mig.
-Hey? Du er glad igen sagde Bill
-Ja det var nok kys der viskede Tom så lavt at selv jeg hørte det.
-Tom, LUK sagde jeg og var ved at flække af grin.
-Jeg sagde ikke noget sagde Tom.
-HEY hvad så? kunne man høre Georg råbe ude fra gangen.
-Er der snart mad, er ved at dø af sult her Råbte Gustav ´.
-Der er mad nu sagde Tom.
-Mums sagde Gustav da han kom ind. Pasta som altid.
-HAHA! Grinede Georg tilbage, du ved da godt det er det eneste Tom kan lave af mad.
-Skynd jer at spise sagde Tom, bagefter skal vi på strøget og finde noget tøj og en Kjole til dig Rebecca.
-Og hvorfor så en kjole? Råbte jeg næsten
-Vi skal i byen i aften sagde Tom.
-Tror du selv jeg kan komme ind? sagde jeg.
-Hallo? Hvem er det lige du går i byen med? Sagde Tom selvglad.
-Ja i hvert fald ikke dig grinede jeg tilbage.
-Haha.. der fik du den sagde Georg…
Abonner på:
Opslag (Atom)
