Her er links til andre Gode FanFic sider (;
http://www.freewebs.com/sweetdreamsth/
http://www.freewebs.com/thffhistorier/index.htm
http://www.thfic-cill.blogspot.com
onsdag den 23. juli 2008
søndag den 20. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Nærmest lykkelig
Kapitel 8.
Bill tog min hånd og trak mig ud af lokalet, hvor alle lægerne, sygeplejerskerne, min mor og min lillesøster der lå og legede med døden var. Lige uden foran stod Tom og ventede. Han hader sygehuse, og se sådan en lille pige ligge med alle de slanger, drop og sådan, ville han ikke lige. Han plejede at være ’’bad boy’’ men når det kom til døden, var han ikke så ’’bad boy’’ mere. Vi gik ned i kantinen, og fik noget at drikke.
-Bill? Har du din ipod med? Sagde jeg.
-Ja, han rodede lidt i lommen og fik den op af den stramme lomme. Her sagde han og rakte mig den. Jeg tændte for den, og tog høretelefonerne i ørene, og skruede rigtig højt op.
-Hvad skete der spurgte Tom, Bill lidt lavmælt.
-Rebecca ? sagde Bill lidt højt. Men jeg hørte det ikke.
-Når, ja øh.. hendes lillesøster fik hjertestop . sagde Bill og kiggede ned i bordet, mens han bed sig i læben.
-Du laver gaz ikke? Sagde Tom seriøst.
-Nej. Det er sq sandt.. jeg lyver ikke, men jeg tror Rebecca ville have godt af at komme væk her fra sagde Bill.
-Ja, væk fra alle de syge mennesker sagde Tom.
Bill prikkede forsigtigt til mig.
-Rebecca , Jeg syntes vi skal tage hjem lidt. Hjem og slappe af og puste ud, væk fra alle de syge mennesker, sagde Bill.
-Nej jamen min lillesøster sagde jeg.
-Hun skal nok klare den. Sagde Bill
-Ja lad os nu tage hjem. Sagde Tom.
-Fint! Sagde jeg og rejste mig og gik ud mod Toms bil. Jeg gik i min helt egen verden, med Bills ipod i ørene. Jeg ville nu også helst hjem, eller bare væk herfra. Jeg skulle aldrig havet taget derhen. ALDRIG. Da vi kom hen til bilen låste Tom op og jeg hoppede ind på bagsædet og kiggede bare ud af vinduet uden at sige en lyd. Uden jeg havde opdaget det, var Bill hoppet ind på bagsædet sammen med, lagde stille sin arm om mig. Jeg lagde hovedet på hans skulder og faldt i søvn.
Kapitel 8.
Bill tog min hånd og trak mig ud af lokalet, hvor alle lægerne, sygeplejerskerne, min mor og min lillesøster der lå og legede med døden var. Lige uden foran stod Tom og ventede. Han hader sygehuse, og se sådan en lille pige ligge med alle de slanger, drop og sådan, ville han ikke lige. Han plejede at være ’’bad boy’’ men når det kom til døden, var han ikke så ’’bad boy’’ mere. Vi gik ned i kantinen, og fik noget at drikke.
-Bill? Har du din ipod med? Sagde jeg.
-Ja, han rodede lidt i lommen og fik den op af den stramme lomme. Her sagde han og rakte mig den. Jeg tændte for den, og tog høretelefonerne i ørene, og skruede rigtig højt op.
-Hvad skete der spurgte Tom, Bill lidt lavmælt.
-Rebecca ? sagde Bill lidt højt. Men jeg hørte det ikke.
-Når, ja øh.. hendes lillesøster fik hjertestop . sagde Bill og kiggede ned i bordet, mens han bed sig i læben.
-Du laver gaz ikke? Sagde Tom seriøst.
-Nej. Det er sq sandt.. jeg lyver ikke, men jeg tror Rebecca ville have godt af at komme væk her fra sagde Bill.
-Ja, væk fra alle de syge mennesker sagde Tom.
Bill prikkede forsigtigt til mig.
-Rebecca , Jeg syntes vi skal tage hjem lidt. Hjem og slappe af og puste ud, væk fra alle de syge mennesker, sagde Bill.
-Nej jamen min lillesøster sagde jeg.
-Hun skal nok klare den. Sagde Bill
-Ja lad os nu tage hjem. Sagde Tom.
-Fint! Sagde jeg og rejste mig og gik ud mod Toms bil. Jeg gik i min helt egen verden, med Bills ipod i ørene. Jeg ville nu også helst hjem, eller bare væk herfra. Jeg skulle aldrig havet taget derhen. ALDRIG. Da vi kom hen til bilen låste Tom op og jeg hoppede ind på bagsædet og kiggede bare ud af vinduet uden at sige en lyd. Uden jeg havde opdaget det, var Bill hoppet ind på bagsædet sammen med, lagde stille sin arm om mig. Jeg lagde hovedet på hans skulder og faldt i søvn.
tirsdag den 15. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Nærmest lykkelig
Kapitel 7.
Næste morgen vågnede jeg i Bills seng, og det var KOLDT Bill havde taget hele dynen for sig selv, den skid (;!
-Bill? Biiill? Han reagerede ikke, og jeg hev lidt i ham. Så rejste jeg mig for at hente hans ipod på kommoden, jeg skruede helt op for den, og satte den i ørene på ham. Han sprang op.
-Hvad sker der? Skreg han.
-Jeg kunne ikke vække dig(; og du havde hele dynen? jeg fryser :D sagde jeg med et smørret smil.
-Nårh, grinede han lidt. Så kom her hen og lig sagde han og lagde den ene arm ud på dynen. Jeg gik der hen og lagde mig stille i hans varme favn.
-HOLD KÆFT du er kold? Sagde han.
-Det er det jeg siger, jeg fryser sagde jeg. Han grinede lidt og kyssede mig på kinden. Han lagde sig på siden og begyndte at nusse mig i håret.
-Øh ? Bill? Sagde jeg stille.
-Ja? Hvad er der smukke? Sagde Bill
-Ja jeg tænkte på om vi ikke kunne tage hen til hospitalet i dag og besøge min lillesøster? Sagde jeg og fik igen tåre i øjnene.
-Jo selvfølgelig sagde Bill meget forstående.
Efter vi havde spist morgenmad, kørte Tom, Bill og jeg ned til hospitalet i Toms bil. Da vi kom ind gik jeg over ved receptionen, og spurgte hvor Amalia Rosalina Christensan lå? Hun lå på stue 3,på physgiatrisk afdeling for børn. Vi gik hen til trapperne(Jeg er bange for elevatorer) og gik op på 3. Etage. Inden jeg gik ind på stuen, stod jeg lidt uden for an døren til stuen. Bill lagde en arm om livet på mig.
-Nu det nu sagde Bill og skubbede mig lidt så jeg tog i døren og gik ind. Min lillesøster lå alene på stuen min mor var der ikke. Jeg tog en stol og satte mig ved siden af hendes seng, jeg tog hendes hånd og begyndte at græde da en sygeplejerske kom ind.
-Dina Olsen, og du må være hende storesøster Rebecca Maria Rosalina Christensan?
Jeg nikkede bare, fordi sagde jeg et ord nu ville jeg bryde totalt sammen. Jeg sad bare og kiggede på min lillesøster. Hvorfor var det ikke mig? hun var så lille og skrøbelig. Jeg rejste mig fra stolen for at gå hen til en vask der var inde på stuen, for at tage noget papir. Jeg græd, og kunne slet ikke stoppe. Da jeg skulle til at sætte mig tog Bill fat i mig og klemte mig ind til ham. Vi stod der i mindst 10 minutter, da min mor kom ind. I starten opdagede jeg det ikke, det var først da Bill hviskede det til mig at jeg opdagede det. Jeg vente mig om og kiggede på hende, hun så meget gammel ud efter ulykken med min lillesøster, jeg tror slet ikke hun har sovet i de dage. Min lillesøster havde elektroder over det hele. Og hun var bevidstløs. Pludselig begyndte sådan en maskine der hele tiden havde sagt bip, bip, bip at sige biiiiiiiiiiiiiip lægerne kom løbende ind og fik os væk fra sengen, hun havde fået et hjertestop, og jeg stod igen hos Bill og græd, og Bill havde tåre i øjnene.
Kapitel 7.
Næste morgen vågnede jeg i Bills seng, og det var KOLDT Bill havde taget hele dynen for sig selv, den skid (;!
-Bill? Biiill? Han reagerede ikke, og jeg hev lidt i ham. Så rejste jeg mig for at hente hans ipod på kommoden, jeg skruede helt op for den, og satte den i ørene på ham. Han sprang op.
-Hvad sker der? Skreg han.
-Jeg kunne ikke vække dig(; og du havde hele dynen? jeg fryser :D sagde jeg med et smørret smil.
-Nårh, grinede han lidt. Så kom her hen og lig sagde han og lagde den ene arm ud på dynen. Jeg gik der hen og lagde mig stille i hans varme favn.
-HOLD KÆFT du er kold? Sagde han.
-Det er det jeg siger, jeg fryser sagde jeg. Han grinede lidt og kyssede mig på kinden. Han lagde sig på siden og begyndte at nusse mig i håret.
-Øh ? Bill? Sagde jeg stille.
-Ja? Hvad er der smukke? Sagde Bill
-Ja jeg tænkte på om vi ikke kunne tage hen til hospitalet i dag og besøge min lillesøster? Sagde jeg og fik igen tåre i øjnene.
-Jo selvfølgelig sagde Bill meget forstående.
Efter vi havde spist morgenmad, kørte Tom, Bill og jeg ned til hospitalet i Toms bil. Da vi kom ind gik jeg over ved receptionen, og spurgte hvor Amalia Rosalina Christensan lå? Hun lå på stue 3,på physgiatrisk afdeling for børn. Vi gik hen til trapperne(Jeg er bange for elevatorer) og gik op på 3. Etage. Inden jeg gik ind på stuen, stod jeg lidt uden for an døren til stuen. Bill lagde en arm om livet på mig.
-Nu det nu sagde Bill og skubbede mig lidt så jeg tog i døren og gik ind. Min lillesøster lå alene på stuen min mor var der ikke. Jeg tog en stol og satte mig ved siden af hendes seng, jeg tog hendes hånd og begyndte at græde da en sygeplejerske kom ind.
-Dina Olsen, og du må være hende storesøster Rebecca Maria Rosalina Christensan?
Jeg nikkede bare, fordi sagde jeg et ord nu ville jeg bryde totalt sammen. Jeg sad bare og kiggede på min lillesøster. Hvorfor var det ikke mig? hun var så lille og skrøbelig. Jeg rejste mig fra stolen for at gå hen til en vask der var inde på stuen, for at tage noget papir. Jeg græd, og kunne slet ikke stoppe. Da jeg skulle til at sætte mig tog Bill fat i mig og klemte mig ind til ham. Vi stod der i mindst 10 minutter, da min mor kom ind. I starten opdagede jeg det ikke, det var først da Bill hviskede det til mig at jeg opdagede det. Jeg vente mig om og kiggede på hende, hun så meget gammel ud efter ulykken med min lillesøster, jeg tror slet ikke hun har sovet i de dage. Min lillesøster havde elektroder over det hele. Og hun var bevidstløs. Pludselig begyndte sådan en maskine der hele tiden havde sagt bip, bip, bip at sige biiiiiiiiiiiiiip lægerne kom løbende ind og fik os væk fra sengen, hun havde fået et hjertestop, og jeg stod igen hos Bill og græd, og Bill havde tåre i øjnene.
søndag den 13. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Nærmest lykkelig.
Kapitel 6.
-Skynd jer nu lidt, snerrede Bill.
-Jaja, svarede Tom meget ligeglad.
-Vi har kun en tome drenge, og jeg er en pige der aldrig går i kjole, så tænk over hvor lang tid det kan tage? Sagde jeg opgivende.
-Kom så! Sagde Bill og begyndte at gå.
-hey vent, vi kommer nu sagde Georg.
-Fint, så kom, sagde Bill.
Vi gik langsomt ned ad strøget, og snakkede og grinte.
-Den der butik skal vi ind i, den er virkelig en fed butik, sagde jeg og skulle til at dreje ind.
-Tror du selv de har en flot, elegant kjole i en punk shop? Sagde Tom.
-Øh .. Jada sagde jeg og smilede med et lidt falsk smil. Bill gik hen og lagde en arm om mig.
-Er der noget galt? Hviskede Bill stille og usikker ind i øret på mig.
-Nej nej, kjoler er bare SLET IKKE mig sagde jeg. Bill vendte sig om og kiggede mig dybt ind i øjnene, og jeg tror faktisk han skulle til at kysse mig men Tom ødelagde det.
-Hey turtel duer! Se der, der er vist en butik.
Vi gik ind og kiggede lidt omkring.
-Becca ? Hvad med den lille hvide sag? Sagde Tom
-Nein, Den er lidt for, ja … kort og lidt ja agtig ulækker ? sagde jeg.
Pludselig stoppede jeg brat op. Nede i den anden ende af butikken hang den smukkeste kjole, jeg nogensinde havde set. Den var helt sort, med strop ærmer, nedringet og så gik den til knæene, jeg stod bare og stirrede på den. Den kjole måtte jeg bare eje.
-Hey, skal vi kigge vidre ? sagde Tom
-Se, sagde jeg og pegede ned mod den sorte kjole.
-Øhm.. Ja den er da okay, lidt enkel sagde Tom og lignede et spørgsmålstegn.
-den er da smuk . sagde jeg bare.
-Prøv den sagde Bill.
-Virkelig ? Sagde jeg.
-Ja’da sagde Tom.
Jeg tog kjolen, gik ind i prøverummet og tog den på. Jeg tog min hestehale ud og svingede håret, så det sad okay flot. Jeg tog en dyb indånding og gik ud af prøverummet.
-WOW ! Har du super kræfter? Sagde Tom.
-A hva ? sagde jeg og lignede et spørgsmålstegn.
-Du kan gøre noget enkelt, så smukt og elegant sagde Tom.
-Hmm… Ja jeg er her også Tom, Så du behøver ikke flirte med hende sagde Bill tørt.
-Det gør jeg da heller ikk? Jeg mener det sq sagde Tom.
-Nein, jeg kan ikke have sådan noget tøj på. Nein, det kan jeg ikke sagde jeg.
-Hey, kom ud igen, jo du kan sagde Bill.
-Ja det er faktisk rigtigt sagde Gustav og Georg i munden på hinanden.
-okay. Så går jeg ind og skifter, sagde jeg.
-Nej. Det behøver du ikke vi får en pose, til dit gamle tøj, vi har travlt. Sagde Tom
-Hvorfor det ? sagde jeg
-Du skal havet lagt make-up og sat hår? Sagde Bill
-Hvorfor? Sagde jeg
-Har i glemt at fortælle hende det? Sagde Gustav
-Fortælle mig hvad ? sagde jeg
-årh i lovede? Sagde Georg.
-Jamen vi havde glemt alt om det, det er det eneste vi skal i denne uge, og vi fik sagt til hendes mor hun kunne sove her osv. Fordi vi ingenting skulle sagde Bill.
-HVAD SKAL VI? Råbte jeg.
-Øh ja, vi skal til mtv music awards 2008? Sagde Tom
-Seriøst? Sagde jeg
-Ja, sagde Tom usikkert.
-Hvor fedt sagde jeg .
-Er du slet ikke sur ? Sagde Bill.
-Ikke det mindste sagde jeg.
-Når vi har ikke tid til at hygge snakke, vi skal hen med dig, Sagde Tom.
-Ja, kom. sagde jeg.
Vi drejede ned af en side gade, og gik ind i en lille bygning. Jeg fik slangekrøller i håret og lagt den pæneste make-up nogensinde.
Senere på aftenen: Vi lå oppe på Bills seng og snakkede lidt om mtv music awards og after party. Det havde været hylende morsom, og jeg havde snakket godt med både Venessa Hudges, Ashley Tisdale, Brenda Song og nogle flere fra Disney holdet. Pludselig tager Bill min hånd og siger: Skat? er der mere mellem os end venner ? sagde bill og kiggede mig dybt ind i øjnene han nøddebrune øjne fik mig til at smile.
-Er der? Svarede jeg. Jeg var ikke sikker. Hvad nu hvis ej ? hvad nu vis der var noget ?
-Jamen ? er der det? Kommer vi sammen ? sagde Bill stille
-Ja, men kun vis du v mere nåde jeg ikke at sige før han kyssede mig.
Kapitel 6.
-Skynd jer nu lidt, snerrede Bill.
-Jaja, svarede Tom meget ligeglad.
-Vi har kun en tome drenge, og jeg er en pige der aldrig går i kjole, så tænk over hvor lang tid det kan tage? Sagde jeg opgivende.
-Kom så! Sagde Bill og begyndte at gå.
-hey vent, vi kommer nu sagde Georg.
-Fint, så kom, sagde Bill.
Vi gik langsomt ned ad strøget, og snakkede og grinte.
-Den der butik skal vi ind i, den er virkelig en fed butik, sagde jeg og skulle til at dreje ind.
-Tror du selv de har en flot, elegant kjole i en punk shop? Sagde Tom.
-Øh .. Jada sagde jeg og smilede med et lidt falsk smil. Bill gik hen og lagde en arm om mig.
-Er der noget galt? Hviskede Bill stille og usikker ind i øret på mig.
-Nej nej, kjoler er bare SLET IKKE mig sagde jeg. Bill vendte sig om og kiggede mig dybt ind i øjnene, og jeg tror faktisk han skulle til at kysse mig men Tom ødelagde det.
-Hey turtel duer! Se der, der er vist en butik.
Vi gik ind og kiggede lidt omkring.
-Becca ? Hvad med den lille hvide sag? Sagde Tom
-Nein, Den er lidt for, ja … kort og lidt ja agtig ulækker ? sagde jeg.
Pludselig stoppede jeg brat op. Nede i den anden ende af butikken hang den smukkeste kjole, jeg nogensinde havde set. Den var helt sort, med strop ærmer, nedringet og så gik den til knæene, jeg stod bare og stirrede på den. Den kjole måtte jeg bare eje.
-Hey, skal vi kigge vidre ? sagde Tom
-Se, sagde jeg og pegede ned mod den sorte kjole.
-Øhm.. Ja den er da okay, lidt enkel sagde Tom og lignede et spørgsmålstegn.
-den er da smuk . sagde jeg bare.
-Prøv den sagde Bill.
-Virkelig ? Sagde jeg.
-Ja’da sagde Tom.
Jeg tog kjolen, gik ind i prøverummet og tog den på. Jeg tog min hestehale ud og svingede håret, så det sad okay flot. Jeg tog en dyb indånding og gik ud af prøverummet.
-WOW ! Har du super kræfter? Sagde Tom.
-A hva ? sagde jeg og lignede et spørgsmålstegn.
-Du kan gøre noget enkelt, så smukt og elegant sagde Tom.
-Hmm… Ja jeg er her også Tom, Så du behøver ikke flirte med hende sagde Bill tørt.
-Det gør jeg da heller ikk? Jeg mener det sq sagde Tom.
-Nein, jeg kan ikke have sådan noget tøj på. Nein, det kan jeg ikke sagde jeg.
-Hey, kom ud igen, jo du kan sagde Bill.
-Ja det er faktisk rigtigt sagde Gustav og Georg i munden på hinanden.
-okay. Så går jeg ind og skifter, sagde jeg.
-Nej. Det behøver du ikke vi får en pose, til dit gamle tøj, vi har travlt. Sagde Tom
-Hvorfor det ? sagde jeg
-Du skal havet lagt make-up og sat hår? Sagde Bill
-Hvorfor? Sagde jeg
-Har i glemt at fortælle hende det? Sagde Gustav
-Fortælle mig hvad ? sagde jeg
-årh i lovede? Sagde Georg.
-Jamen vi havde glemt alt om det, det er det eneste vi skal i denne uge, og vi fik sagt til hendes mor hun kunne sove her osv. Fordi vi ingenting skulle sagde Bill.
-HVAD SKAL VI? Råbte jeg.
-Øh ja, vi skal til mtv music awards 2008? Sagde Tom
-Seriøst? Sagde jeg
-Ja, sagde Tom usikkert.
-Hvor fedt sagde jeg .
-Er du slet ikke sur ? Sagde Bill.
-Ikke det mindste sagde jeg.
-Når vi har ikke tid til at hygge snakke, vi skal hen med dig, Sagde Tom.
-Ja, kom. sagde jeg.
Vi drejede ned af en side gade, og gik ind i en lille bygning. Jeg fik slangekrøller i håret og lagt den pæneste make-up nogensinde.
Senere på aftenen: Vi lå oppe på Bills seng og snakkede lidt om mtv music awards og after party. Det havde været hylende morsom, og jeg havde snakket godt med både Venessa Hudges, Ashley Tisdale, Brenda Song og nogle flere fra Disney holdet. Pludselig tager Bill min hånd og siger: Skat? er der mere mellem os end venner ? sagde bill og kiggede mig dybt ind i øjnene han nøddebrune øjne fik mig til at smile.
-Er der? Svarede jeg. Jeg var ikke sikker. Hvad nu hvis ej ? hvad nu vis der var noget ?
-Jamen ? er der det? Kommer vi sammen ? sagde Bill stille
-Ja, men kun vis du v mere nåde jeg ikke at sige før han kyssede mig.
søndag den 6. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Nærmest lykkelig
Kapitel 5.
-Tom ? Jeg har det virkelig dårligt med det der er sket og Rebecca har det ikke for godt. Jeg går ind og ser til hende. Sagde Bill.
Og traskede hen mod Toms værelse. Først bankede han på, men der kom intet svar så han gik bare ind og der lå jeg, helt sammen bøjet og græd. Bill gik direkte hen og lagde sig ned ansigt til ansigt mod mig, og holdte om mig. Det var en dejlig fornemmelse at ligge der, jeg følte mig tryg for en af de første gange i mit liv. Pludselig kiggede han på mig med de der medlidende øjne, og der skete det. Det var varmt, dejligt og blødt. Hans læber mod mine, vis Tom ikke var kommet ind, ved jeg ikke hvad der var sket.
-Der er mad, Georg og Gustav er på vej sagde Tom.
-Ja vi kommer nu. Bill skyndte sig lidt efter Tom.
-Tom er du okay? Du virkede lidt sur? Er du vild med Rebecca? Sagde Bill.
-NEIN! Jeg fik nok bare lidt af et chok sagde Tom.
Jeg skyndte mig op af sengen og gik hen til Toms klædeskab (Hmm.. Jeg tror jeg låner de bukser) .
-Tooooom? Råbte jeg inde fra værelset.
-Jeg kommer nu råbte Tom tilbage og kom væltende ind af døren.
-Hvad? sagde han.
-Har du et bælte jeg kan låne til de her bukser? Sagde jeg og slap dem så de faldt ned om anklerne på mig.
-Øh,.. ikk for at være uhøflig du må selvfølgelig gerne låne mine bukser, men jeg tror et par af mine boxeshorts, ville passe dig bedre som bukser grinte Tom.
-HAHA! Hvor er du morsom sagde jeg da han rakte mig et bælte. Jeg kom smilende gående ud i køkkenet og satte mig.
-Hey? Du er glad igen sagde Bill
-Ja det var nok kys der viskede Tom så lavt at selv jeg hørte det.
-Tom, LUK sagde jeg og var ved at flække af grin.
-Jeg sagde ikke noget sagde Tom.
-HEY hvad så? kunne man høre Georg råbe ude fra gangen.
-Er der snart mad, er ved at dø af sult her Råbte Gustav ´.
-Der er mad nu sagde Tom.
-Mums sagde Gustav da han kom ind. Pasta som altid.
-HAHA! Grinede Georg tilbage, du ved da godt det er det eneste Tom kan lave af mad.
-Skynd jer at spise sagde Tom, bagefter skal vi på strøget og finde noget tøj og en Kjole til dig Rebecca.
-Og hvorfor så en kjole? Råbte jeg næsten
-Vi skal i byen i aften sagde Tom.
-Tror du selv jeg kan komme ind? sagde jeg.
-Hallo? Hvem er det lige du går i byen med? Sagde Tom selvglad.
-Ja i hvert fald ikke dig grinede jeg tilbage.
-Haha.. der fik du den sagde Georg…
Kapitel 5.
-Tom ? Jeg har det virkelig dårligt med det der er sket og Rebecca har det ikke for godt. Jeg går ind og ser til hende. Sagde Bill.
Og traskede hen mod Toms værelse. Først bankede han på, men der kom intet svar så han gik bare ind og der lå jeg, helt sammen bøjet og græd. Bill gik direkte hen og lagde sig ned ansigt til ansigt mod mig, og holdte om mig. Det var en dejlig fornemmelse at ligge der, jeg følte mig tryg for en af de første gange i mit liv. Pludselig kiggede han på mig med de der medlidende øjne, og der skete det. Det var varmt, dejligt og blødt. Hans læber mod mine, vis Tom ikke var kommet ind, ved jeg ikke hvad der var sket.
-Der er mad, Georg og Gustav er på vej sagde Tom.
-Ja vi kommer nu. Bill skyndte sig lidt efter Tom.
-Tom er du okay? Du virkede lidt sur? Er du vild med Rebecca? Sagde Bill.
-NEIN! Jeg fik nok bare lidt af et chok sagde Tom.
Jeg skyndte mig op af sengen og gik hen til Toms klædeskab (Hmm.. Jeg tror jeg låner de bukser) .
-Tooooom? Råbte jeg inde fra værelset.
-Jeg kommer nu råbte Tom tilbage og kom væltende ind af døren.
-Hvad? sagde han.
-Har du et bælte jeg kan låne til de her bukser? Sagde jeg og slap dem så de faldt ned om anklerne på mig.
-Øh,.. ikk for at være uhøflig du må selvfølgelig gerne låne mine bukser, men jeg tror et par af mine boxeshorts, ville passe dig bedre som bukser grinte Tom.
-HAHA! Hvor er du morsom sagde jeg da han rakte mig et bælte. Jeg kom smilende gående ud i køkkenet og satte mig.
-Hey? Du er glad igen sagde Bill
-Ja det var nok kys der viskede Tom så lavt at selv jeg hørte det.
-Tom, LUK sagde jeg og var ved at flække af grin.
-Jeg sagde ikke noget sagde Tom.
-HEY hvad så? kunne man høre Georg råbe ude fra gangen.
-Er der snart mad, er ved at dø af sult her Råbte Gustav ´.
-Der er mad nu sagde Tom.
-Mums sagde Gustav da han kom ind. Pasta som altid.
-HAHA! Grinede Georg tilbage, du ved da godt det er det eneste Tom kan lave af mad.
-Skynd jer at spise sagde Tom, bagefter skal vi på strøget og finde noget tøj og en Kjole til dig Rebecca.
-Og hvorfor så en kjole? Råbte jeg næsten
-Vi skal i byen i aften sagde Tom.
-Tror du selv jeg kan komme ind? sagde jeg.
-Hallo? Hvem er det lige du går i byen med? Sagde Tom selvglad.
-Ja i hvert fald ikke dig grinede jeg tilbage.
-Haha.. der fik du den sagde Georg…
fredag den 4. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Nærmest lykkelig
Kapitel 4.
Pludselig rejste jeg mig bare op, mens tårerne stadig bare rendte ned af mine kinder. Bill hev mig tilbage, og satte mig på sengen.
-Rebecca ? Hvad er der sket ? Sagde Bill forskrækket
-Mor ringede, Lillesøster, Bil* SMASH* Sagde jeg .
-Fortæl nærmere. Indskød Tom hurtigt.
-Lillesøster, skole, bold, tur vej bil *SMASH* sagde jeg bare igen
Bill lagde mig ned på senge og gav mig dyne på, og jeg faldt stille i søvn.
-Hvad tror du der er sket ? sagde Bill
-En ulykke, helt klart. Og det har noget med hendes lillesøster at gør? Sagde Tom
-Tror du vi bør tage hendes mobil og ringe til hendes mor? Sagde Bill og kiggede ned i jorden.
-Ja ? vi bliver nød til det. Og vi skal ikke noget de næste 2uger ? vi skal bare holde ferie i Danmark. Sagde Tom .
Tom rejste sig og gik hen til bordet i stuen, hvor min mobil lå.
-Jeg ringer sagde Bill .
-Okay Okay sagde Tom.
Bill tog mobilen og fandt Rebeccas Mors nr. og ringede fra hotellets telefon.
-Ja det er Samantha? Sagde Rebeccas mor
-Øh ja det er Bill. Sagde Bill
- Bill ? sagde Hun
-Øh ja Bill Kaulitz? Sagde han
-Nårh. Ja ? sagde hun.
-Altså Rebecca er meget ked af det og kan ikke sige så meget, må jeg spørge hvad der er sket? Spurgte Bill.
-Altså hendes lillesøster er blevet ramt af en Bill og ligger i koma på rigshospitalet. Sagde hun og begyndte at græde.
-Okay. Bill vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige.
-Øh.. undskyld jeg trænger mig sådan på, men er det okay hun bliver hos jer et stykke tid? Sagde hun..
-Ja selvfølgelig. Vi har 2 frie uger nu så det er okay. Sagde han.
-Tusinde tak. Sagde hun og lagde på uden at sige farvel eller noget. Bill stod i et stykke tid bare og kiggede på Tom pludselig udbrød han: - Hendes lillesøster ligger i koma hun er blevet ramt af en bil. Tom stod og lignede ligeså meget et spørgsmålstegn. Jeg går ud og laver noget mad til hende sagde Tom bare.
-Tom? Hvordan tror du vi får hende på rette spor? Hun skal være her nogle dage eller sådan ?
-Bill! Jeg ved det ikke . Gustav og Georg kommer forbi senere, vi bliver nød til at fortælle dem det.
-Skal vi virkelig Tom?
-Ja Bill. Det er det mest rigtige.
Nærmest Lykkelig
Forfatter: Jessika
Nærmest Lykkelig
HUSK alt det der er i parentes er noget jeg personen tænker.
Kapitel 3
Da vi endelig var kommet op på deres hotel værelse, lånte jeg en af Toms bluser(shit den var stor). Så satte vi os i sofaen, og så ’’the notebook’’. Tom hentede Bills dyne og lagde en arm om mig for jeg ikke skulle fryse. Pludselig vågnede jeg sådan halv mast af Andreas, Bill og Tom. Jeg fandt min mobil under Tom. Kl. var 06.05 om morgenen, og min mor havde ringet mindst 20 gange og så havde hun skrevet en besked hvor der stod: Hvor fanden er du ? Jeg ved du ikke er hos Andreas. Han sagde i havde været oppe og skændes og at du tog hjem? Hvor er du? RING! . Jeg rejste mig, og viskede til Bil at jeg gik udenfor. Han kiggede på mig og nikkede. Han var ikke rigtig vågen. Jeg gik ud på den ’’balkon’’ der hørte til værelset, (smuk udsigt ud over KBH), jeg ringede til min mor og kiggede ud over storbyen der altid var liv i.
-Hvor fanden er du? Jeg har været syg af bekymring. Råbte hun ind i røret.
-FALD NED ! skreg jeg. Og man kunne høre dem brokke sig inde fra stuen.
-Jamen hvor er du ? du sagde du var hos Andreas? Sagde min mor skarpt.
-Jamen det er jeg også . bare ikke hos ham Andreas du kender sagde jeg næsvis.
-HVOR ER DU? Sagde min mor meget vredt
-Okay, jeg er i KBH på et hotelværelse sammen med Bill og Tom Kaulitz og deres bedste ven Andreas sagde jeg.
-Når! Men du kommer altså ikke hjem før i morgen eller senere sagde min mor trist.
-Jame.. hvorfor ik? Sagde jeg. (må jeg ikke komme hjem mer?)
-I går, da din lillesøster var på tur med skole, tog en af drengene hendes boldt og kastede den, så hun løb lige over vejen efter den, men der kom en bil på fuld drøn og ramte hende og der knækkede filmen for min mor.
Jeg lagde på og faldt ned på det kolde, grå, våde balkon gulv. Jeg sad lidt, og pludselig skreg jeg bare. Bill kom løbene ud, men han kunne slet ikke få kontakt til mig, det begyndte at regne og han prøvede at få løftet mig ind. Men jeg sad bare og tænkte på hvorfor det lige skulle ske for os?. For min lille ukærne familie?. Bill løb ind og hentede Tom som bar mig ind på hans store seng, hvor jeg bare lå og græd. De gjorde alt hvad de kunne, men de kunne ikke få kontakt til mig, jeg var så chokket. Bill tog min hånd og aede den stille.
-Tror du det er alvorligt ? sagde Tom
-Jeg tror vi må vente og se tiden an sagde Bill sørgmodigt....
onsdag den 2. juli 2008
Nærmest lykkelig
Forfatter: Jessika
Nærmest lykkelig
Kapitel 2 – det skal lige siges alt det der er i parentes er noget jeg personen tænker
Jeg sad der og vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle sige?. Jeg vidste jo jeg blev nød til at snakke engelsk og ja, mit engelsk vil jeg ikke prale af. Det er ivertifald ikke det bedste jeg har hørt. Lidt efter udbrød Tom: - Was? jeg sad lidt, da jeg svarede: - Ikke noget. Men øh ? jeg er lidt chokket må jeg gerne besvime? De kiggede lidt på mig, og Tom nikkede bare på automatik. Jeg svingede benene op på bænken og lagde mig ned, jeg lukkede øjnene, og ikke engang 1 minut efter rejste jeg mig og sagde: - Ja vis man skal besvime skal man squ også gøre det ordentligt. Bill og Tom flækkede af grin på sammen tid. Jeg kiggede bare på dem og tænkte: Hold da kæft? Var det virkeligt så sjovt(:? Da Bill var faldet lidt ned spurgte han om jeg ikke ville med dem hjem, og have noget tørt tøj på og se lidt film eller sådan? Jeg startede sådan: - nein, jeg skal nok hjem af. Men ? jeg kan jo bare skrive til min mor jeg bliver hos Andreas den lede idiot. Jeg var ved at begynde at græde da Bill spurgte forskrækket: - er du okay? Jeg skyndte mig at tørre de tåre på kinde væk og svarede bare: - jaja . Selvom jeg godt vidste det ikke var sandt. Og det kunne man se på Bill han også vidste. Jeg havde det så dårligt med at lyve. Og jeg var bare så mega dårlig til det. Bill og Tom lagde en arm om mig fra hver deres side, og gemte sig godt ind over mig og ind under paraplyerne, så begyndte de ellers bare at løbe. (Hallo? Mig løbe. Nein dårlig ide). Men inden jeg nåde at se mig om sad jeg inde i en mega stor limousine, og fik champagne og tysk champagne var bare så lækkert. Da vi kom til det hotel de boede på var der fyldt med mennesker udenfor an, (fuck det er ligmed mega mange paparazzier, og min mor troede jeg var hos Andreas, og vis min mor så de billeder ville jeg jo få stuerest på livstid). Jeg Hviskede stille til Bill, det her går aldrig min mor tror jeg er hos Andreas? Ja hvad fanden sagde Bill det var bare ikke den Andreas din mor kender men vores bedste ven, han er oppe på værelset sagde Bill. Bill? Hvorfor er du altid så fuld af gode ideer ?(:
tirsdag den 1. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Forfatter: Jessika>
Nærmest lykkelig.
Kapitel 1
Det var en kold efterårs dag, jeg gik med hovedet ned i jorden. Jeg havde ikke tænkt på det ville begynde at regne, selvom de havde lovet det i vejret. Så jeg var blevet godt gennemblødt uden jeg enlig havde gået ret langt. Pludselig begyndte det virkelig at styrtregne og jeg gik lidt hurtigere. Men stadig med hovedet nede i jorden og i min egen verden med musik i ørene, selvfølgelig hørte jeg Tokio Hotel som altid. Uden at se mig for gik jeg ind i en høj fyr, lækker, men med et strejf af mystik, uden at kigge ordentligt på ham sagde jeg hurtigt undskyld og skyndte mig videre. Først da jeg havde gået ca. 5 meter længere hen af gaden tænkte jeg på, hold kæft det var squ da Bill Kaulitz. Jeg vendte mig og begyndte at løbe hen mod ham men inden jeg nåde ret langt drejede de ind på en cafe, jeg gik hen til det store vindue ud for caféen og kiggede lidt, det var ham. Og de 3 andre var der også, og jeg syntes nu enligt også at Tom så meget nusser ud. Så jeg satte mig på en bænk næsten lige uden for an. Det regnede stadig meget og bænken var drivvåd, men hvad fan’ jeg var så våd af regnen i forvejen så hvorfor ikke?. Jeg sad i lang tid, pludselig tog jeg mig selv i at sidde og spille trommer på bænkens kant, PINLIGT. Pludselig sætter der sig en ved siden af mig med paraply, han slog den op så den også var over mig, så det ikke regnede på mig. jeg skulle til at sige tak og kigge op, men da jeg kiggede op var det Bill Kaulitz der sad der, Hallo ? Bill Kaulitz. Jeg sad og fik ikke andet ud end - ta wa la ? . Han kiggede sådan lidt mærkeligt på mig og lignede et spørgsmålstegn og det sammen gjorde Tom, Gustav og Georg der stod bagved.
Abonner på:
Opslag (Atom)
