Nærmest Lykkelig

Nærmest lykkelig
Kapitel 5.

-Tom ? Jeg har det virkelig dårligt med det der er sket og Rebecca har det ikke for godt. Jeg går ind og ser til hende. Sagde Bill.
Og traskede hen mod Toms værelse. Først bankede han på, men der kom intet svar så han gik bare ind og der lå jeg, helt sammen bøjet og græd. Bill gik direkte hen og lagde sig ned ansigt til ansigt mod mig, og holdte om mig. Det var en dejlig fornemmelse at ligge der, jeg følte mig tryg for en af de første gange i mit liv. Pludselig kiggede han på mig med de der medlidende øjne, og der skete det. Det var varmt, dejligt og blødt. Hans læber mod mine, vis Tom ikke var kommet ind, ved jeg ikke hvad der var sket.

-Der er mad, Georg og Gustav er på vej sagde Tom.

-Ja vi kommer nu. Bill skyndte sig lidt efter Tom.

-Tom er du okay? Du virkede lidt sur? Er du vild med Rebecca? Sagde Bill.

-NEIN! Jeg fik nok bare lidt af et chok sagde Tom.
Jeg skyndte mig op af sengen og gik hen til Toms klædeskab (Hmm.. Jeg tror jeg låner de bukser) .

-Tooooom? Råbte jeg inde fra værelset.

-Jeg kommer nu råbte Tom tilbage og kom væltende ind af døren.

-Hvad? sagde han.

-Har du et bælte jeg kan låne til de her bukser? Sagde jeg og slap dem så de faldt ned om anklerne på mig.

-Øh,.. ikk for at være uhøflig du må selvfølgelig gerne låne mine bukser, men jeg tror et par af mine boxeshorts, ville passe dig bedre som bukser grinte Tom.

-HAHA! Hvor er du morsom sagde jeg da han rakte mig et bælte. Jeg kom smilende gående ud i køkkenet og satte mig.

-Hey? Du er glad igen sagde Bill

-Ja det var nok kys der viskede Tom så lavt at selv jeg hørte det.

-Tom, LUK sagde jeg og var ved at flække af grin.

-Jeg sagde ikke noget sagde Tom.

-HEY hvad så? kunne man høre Georg råbe ude fra gangen.

-Er der snart mad, er ved at dø af sult her Råbte Gustav ´.

-Der er mad nu sagde Tom.

-Mums sagde Gustav da han kom ind. Pasta som altid.

-HAHA! Grinede Georg tilbage, du ved da godt det er det eneste Tom kan lave af mad.

-Skynd jer at spise sagde Tom, bagefter skal vi på strøget og finde noget tøj og en Kjole til dig Rebecca.

-Og hvorfor så en kjole? Råbte jeg næsten

-Vi skal i byen i aften sagde Tom.

-Tror du selv jeg kan komme ind? sagde jeg.

-Hallo? Hvem er det lige du går i byen med? Sagde Tom selvglad.

-Ja i hvert fald ikke dig grinede jeg tilbage.

-Haha.. der fik du den sagde Georg…