Nærmest Lykkelig.
Kapitel 10.
-Har du fået mailet det til hende? Råbte Bill til mig.
-Nårh ja ja, det er et stykke tid siden, tror jeg nok sagde jeg og kiggede videre på de billeder af piercinger.
-Hvad kigger du på? Spurgte Tom nysgerrigt og kom hen for at kigge.
-Du skal da ikke have en piercing vel? Sagde Tom uroligt.
-Øhm.. jo jeg tænkte faktisk på et snake bite og en i navlen, nu hvor jeg var i gang sagde jeg og smilede.
-Kan du ikke nøjes med den i navlen? Sagde Tom skeptisk.
-Ej helt ærligt sagde jeg lidt hårdt.
-Du fortæller bare selv min bror det sagde Tom og satte sig ned i sofaen.
-Ja ja, det får jeg hurtigt overstået sagde jeg stille, hvorefter jeg råbte på Bill.
-Se lige sagde jeg og viste ham en navle piercing.
-Ja den er fin, sagde Bill og rystede på hovedet.
-Se den her sagde jeg igen og viste ham et snake bite.
-Ja det er da fint sagde han lidt ligegyldigt.
-Jeg vil gerne have det lavet, både i navlen og snake bite sagde jeg og kiggede på ham. Der gik et stykke tid inden han svarede.
-HVAD? Nærmest skreg han. Tom havde vist ret med at Bill ikke ville blive glad for det.
-Hvad så med en lille tatovering? Sagde jeg optimistisk.
-Nu slapper du af unge dame, du er 15år gammel, syntes du ikke du skulle vente lidt sagde Bill lidt højt og i en skarp tone.
-Årh fald ned du lyder som min mor man sagde jeg og lænede mig tilbage i stolen jeg sad i.
-Okay, Så får du snake bite eller piercing i navlen? Sagde Bill lidt roligt.
-Snake Bite sagde jeg hurtigt.
-Okay, det gør ondt. Nu er du forberedt.
-Ja selvfølgelig sagde jeg lidt usikkert.
tirsdag den 23. september 2008
fredag den 5. september 2008
Nærmest lykkelig
Nærmest lykkelig.
Kapitel 9.
Jeg blev stille vækket, jeg kiggede mig omkring. Jeg lå ikke op af Bill mere? Jeg lå i sengen på hotellet. Bill sad ved siden af mig.
-Godmorgen, sagde Bill stille og kyssede mig på panden.
-Godmorgen, hvad er klokken? Sagde jeg og kiggede op på Bill.
-8.00. det var ikke meningen jeg ville vække dig, jeg kunne bare ikke sove mere sagde Bill. Han sad der i sine blå nat bukser og en sort t-shirt. Jeg løftede dyne, han lagde sig ind under. Han Kyssede mig blidt, og lagde en arm om mig. Og inden jeg havde fået set mig om. Sov vi begge. Jeg vågnede igen ved at blive nedstirret.
-Ej undskyld, jeg ville ikke vække dig igen sagde Bill og sank hovedet.
-Det gør ikke noget sagde jeg og smilede. Jeg kyssede ham blidt på munden, det udviklede sig til at vi snavede, og det blev lidt hårdere. Han lå pludselig oven på mig. Og kyssede mig helt vildt. Men stoppede hurtigt da hans bror brasede ind.
-Forstyrrer jeg? Sagde Tom og smed sig på sengen.
-Nej, slet ikke. Vi var heller ikke i gang med noget her, sagde han og lavede ’’du kan vente dig’’ blikket
-Ok det var da godt, hvad skal vi lave i dag? Sagde Tom bare og kiggede på os
-SOVE udbrød jeg og lagde mig ned igen og stirrede op i loftet
-Ej seriøst er du stadig træt? Du har sovet siden kl. var ja? I går eftermiddags, sagde Tom bare.
-Jeg ved det, jeg er udkørt. FUCK? Hvad dag er det?. Sagde Jeg og kiggede på de andre.
-Mandag? Hvorfor? sagde Bill.
-Hvad er klokken? Sagde jeg.
-11.05 sagde Tom og kiggede forvirret på mig. Jeg sprang op og begyndte at tage tøj på også videre.
-Hvad skal du? Spurgte Bill.
-Jeg skulle havet været i skole i morges kl. 8? Sagde jeg bare.
-Og skyndte mig at rede håret, ligge noget hurtigt make-up. Tage min skoletaske jeg havde husket sammen med nogle andre ting jeg havde været hjemme og hente for nogle dage siden.
- skal du intet have at spise? råbte Bill inde fra værelset, da jeg stod i gangen og tog sko på.
-Nej, jeg spiser når jeg kommer hjem, engang sagde jeg bare og væk var jeg.
Lang tid senere.
-Hvordan gik det i skolen? Sagde Bill og gav mig et kys.
-FINT! Sagde jeg bare. Og tog tasken med ind i det lille køkken der var og satte mig ved det runde bord. Han satte sig ned ved siden af mig, og tog min hånd.
-Hvad skete der? Sagde han.
-Jeg har fået verdens dårligste forside projekt, sagde jeg bare og begyndte at hive mit penalhus og mit hæfte op af tasken.
-Forside projekt? Sagde han og kiggede mærkeligt på mig.
-Ja. Vi får hver tildelt en forside fra et tysk magasin eller avis, Sagde jeg og hev min forside op.
-Det er jo? Jamen? Sagde Bill bare.
-Ja det er dig og mig. Og jeg har været skolens rygte nyhed sagde jeg og slog hovedet ned i bordet.
-Så skat. Lad vær med at tage i skole i morgen så, også tager vi ud og spiser og hygger os i aften? Bare dig og mig, Sagde han og smilede til mig.
-Okay sagde jeg bare, og begyndte at skrive noget ned om forsiden.
’’ jeg kan IKKE udtale mig om forsiden, og beder om en ny, som jeg alligevel ikke gider at lave’’ skrev jeg, og smilte for mig selv.
-Hvad står der? Sagde Bill og kiggede mærkeligt på det jeg havde skrevet og jeg oversatte det hurtigt til engelsk.
-Det fattede jeg heller ikke en brik af grinede Bill. Jeg grinede bare og oversatte endnu engang bare til tysk.
-Ej du kan du da ikke skrive, små grinede Bill.
-Jo, jeg skriver det lige ind på en computer og mailer det til mig tysklære sagde jeg og rejste mig for at finde Bill eller Toms bærbar computer.
Kapitel 9.
Jeg blev stille vækket, jeg kiggede mig omkring. Jeg lå ikke op af Bill mere? Jeg lå i sengen på hotellet. Bill sad ved siden af mig.
-Godmorgen, sagde Bill stille og kyssede mig på panden.
-Godmorgen, hvad er klokken? Sagde jeg og kiggede op på Bill.
-8.00. det var ikke meningen jeg ville vække dig, jeg kunne bare ikke sove mere sagde Bill. Han sad der i sine blå nat bukser og en sort t-shirt. Jeg løftede dyne, han lagde sig ind under. Han Kyssede mig blidt, og lagde en arm om mig. Og inden jeg havde fået set mig om. Sov vi begge. Jeg vågnede igen ved at blive nedstirret.
-Ej undskyld, jeg ville ikke vække dig igen sagde Bill og sank hovedet.
-Det gør ikke noget sagde jeg og smilede. Jeg kyssede ham blidt på munden, det udviklede sig til at vi snavede, og det blev lidt hårdere. Han lå pludselig oven på mig. Og kyssede mig helt vildt. Men stoppede hurtigt da hans bror brasede ind.
-Forstyrrer jeg? Sagde Tom og smed sig på sengen.
-Nej, slet ikke. Vi var heller ikke i gang med noget her, sagde han og lavede ’’du kan vente dig’’ blikket
-Ok det var da godt, hvad skal vi lave i dag? Sagde Tom bare og kiggede på os
-SOVE udbrød jeg og lagde mig ned igen og stirrede op i loftet
-Ej seriøst er du stadig træt? Du har sovet siden kl. var ja? I går eftermiddags, sagde Tom bare.
-Jeg ved det, jeg er udkørt. FUCK? Hvad dag er det?. Sagde Jeg og kiggede på de andre.
-Mandag? Hvorfor? sagde Bill.
-Hvad er klokken? Sagde jeg.
-11.05 sagde Tom og kiggede forvirret på mig. Jeg sprang op og begyndte at tage tøj på også videre.
-Hvad skal du? Spurgte Bill.
-Jeg skulle havet været i skole i morges kl. 8? Sagde jeg bare.
-Og skyndte mig at rede håret, ligge noget hurtigt make-up. Tage min skoletaske jeg havde husket sammen med nogle andre ting jeg havde været hjemme og hente for nogle dage siden.
- skal du intet have at spise? råbte Bill inde fra værelset, da jeg stod i gangen og tog sko på.
-Nej, jeg spiser når jeg kommer hjem, engang sagde jeg bare og væk var jeg.
Lang tid senere.
-Hvordan gik det i skolen? Sagde Bill og gav mig et kys.
-FINT! Sagde jeg bare. Og tog tasken med ind i det lille køkken der var og satte mig ved det runde bord. Han satte sig ned ved siden af mig, og tog min hånd.
-Hvad skete der? Sagde han.
-Jeg har fået verdens dårligste forside projekt, sagde jeg bare og begyndte at hive mit penalhus og mit hæfte op af tasken.
-Forside projekt? Sagde han og kiggede mærkeligt på mig.
-Ja. Vi får hver tildelt en forside fra et tysk magasin eller avis, Sagde jeg og hev min forside op.
-Det er jo? Jamen? Sagde Bill bare.
-Ja det er dig og mig. Og jeg har været skolens rygte nyhed sagde jeg og slog hovedet ned i bordet.
-Så skat. Lad vær med at tage i skole i morgen så, også tager vi ud og spiser og hygger os i aften? Bare dig og mig, Sagde han og smilede til mig.
-Okay sagde jeg bare, og begyndte at skrive noget ned om forsiden.
’’ jeg kan IKKE udtale mig om forsiden, og beder om en ny, som jeg alligevel ikke gider at lave’’ skrev jeg, og smilte for mig selv.
-Hvad står der? Sagde Bill og kiggede mærkeligt på det jeg havde skrevet og jeg oversatte det hurtigt til engelsk.
-Det fattede jeg heller ikke en brik af grinede Bill. Jeg grinede bare og oversatte endnu engang bare til tysk.
-Ej du kan du da ikke skrive, små grinede Bill.
-Jo, jeg skriver det lige ind på en computer og mailer det til mig tysklære sagde jeg og rejste mig for at finde Bill eller Toms bærbar computer.
onsdag den 23. juli 2008
LINKS
Her er links til andre Gode FanFic sider (;
http://www.freewebs.com/sweetdreamsth/
http://www.freewebs.com/thffhistorier/index.htm
http://www.thfic-cill.blogspot.com
http://www.freewebs.com/sweetdreamsth/
http://www.freewebs.com/thffhistorier/index.htm
http://www.thfic-cill.blogspot.com
søndag den 20. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Nærmest lykkelig
Kapitel 8.
Bill tog min hånd og trak mig ud af lokalet, hvor alle lægerne, sygeplejerskerne, min mor og min lillesøster der lå og legede med døden var. Lige uden foran stod Tom og ventede. Han hader sygehuse, og se sådan en lille pige ligge med alle de slanger, drop og sådan, ville han ikke lige. Han plejede at være ’’bad boy’’ men når det kom til døden, var han ikke så ’’bad boy’’ mere. Vi gik ned i kantinen, og fik noget at drikke.
-Bill? Har du din ipod med? Sagde jeg.
-Ja, han rodede lidt i lommen og fik den op af den stramme lomme. Her sagde han og rakte mig den. Jeg tændte for den, og tog høretelefonerne i ørene, og skruede rigtig højt op.
-Hvad skete der spurgte Tom, Bill lidt lavmælt.
-Rebecca ? sagde Bill lidt højt. Men jeg hørte det ikke.
-Når, ja øh.. hendes lillesøster fik hjertestop . sagde Bill og kiggede ned i bordet, mens han bed sig i læben.
-Du laver gaz ikke? Sagde Tom seriøst.
-Nej. Det er sq sandt.. jeg lyver ikke, men jeg tror Rebecca ville have godt af at komme væk her fra sagde Bill.
-Ja, væk fra alle de syge mennesker sagde Tom.
Bill prikkede forsigtigt til mig.
-Rebecca , Jeg syntes vi skal tage hjem lidt. Hjem og slappe af og puste ud, væk fra alle de syge mennesker, sagde Bill.
-Nej jamen min lillesøster sagde jeg.
-Hun skal nok klare den. Sagde Bill
-Ja lad os nu tage hjem. Sagde Tom.
-Fint! Sagde jeg og rejste mig og gik ud mod Toms bil. Jeg gik i min helt egen verden, med Bills ipod i ørene. Jeg ville nu også helst hjem, eller bare væk herfra. Jeg skulle aldrig havet taget derhen. ALDRIG. Da vi kom hen til bilen låste Tom op og jeg hoppede ind på bagsædet og kiggede bare ud af vinduet uden at sige en lyd. Uden jeg havde opdaget det, var Bill hoppet ind på bagsædet sammen med, lagde stille sin arm om mig. Jeg lagde hovedet på hans skulder og faldt i søvn.
Kapitel 8.
Bill tog min hånd og trak mig ud af lokalet, hvor alle lægerne, sygeplejerskerne, min mor og min lillesøster der lå og legede med døden var. Lige uden foran stod Tom og ventede. Han hader sygehuse, og se sådan en lille pige ligge med alle de slanger, drop og sådan, ville han ikke lige. Han plejede at være ’’bad boy’’ men når det kom til døden, var han ikke så ’’bad boy’’ mere. Vi gik ned i kantinen, og fik noget at drikke.
-Bill? Har du din ipod med? Sagde jeg.
-Ja, han rodede lidt i lommen og fik den op af den stramme lomme. Her sagde han og rakte mig den. Jeg tændte for den, og tog høretelefonerne i ørene, og skruede rigtig højt op.
-Hvad skete der spurgte Tom, Bill lidt lavmælt.
-Rebecca ? sagde Bill lidt højt. Men jeg hørte det ikke.
-Når, ja øh.. hendes lillesøster fik hjertestop . sagde Bill og kiggede ned i bordet, mens han bed sig i læben.
-Du laver gaz ikke? Sagde Tom seriøst.
-Nej. Det er sq sandt.. jeg lyver ikke, men jeg tror Rebecca ville have godt af at komme væk her fra sagde Bill.
-Ja, væk fra alle de syge mennesker sagde Tom.
Bill prikkede forsigtigt til mig.
-Rebecca , Jeg syntes vi skal tage hjem lidt. Hjem og slappe af og puste ud, væk fra alle de syge mennesker, sagde Bill.
-Nej jamen min lillesøster sagde jeg.
-Hun skal nok klare den. Sagde Bill
-Ja lad os nu tage hjem. Sagde Tom.
-Fint! Sagde jeg og rejste mig og gik ud mod Toms bil. Jeg gik i min helt egen verden, med Bills ipod i ørene. Jeg ville nu også helst hjem, eller bare væk herfra. Jeg skulle aldrig havet taget derhen. ALDRIG. Da vi kom hen til bilen låste Tom op og jeg hoppede ind på bagsædet og kiggede bare ud af vinduet uden at sige en lyd. Uden jeg havde opdaget det, var Bill hoppet ind på bagsædet sammen med, lagde stille sin arm om mig. Jeg lagde hovedet på hans skulder og faldt i søvn.
tirsdag den 15. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Nærmest lykkelig
Kapitel 7.
Næste morgen vågnede jeg i Bills seng, og det var KOLDT Bill havde taget hele dynen for sig selv, den skid (;!
-Bill? Biiill? Han reagerede ikke, og jeg hev lidt i ham. Så rejste jeg mig for at hente hans ipod på kommoden, jeg skruede helt op for den, og satte den i ørene på ham. Han sprang op.
-Hvad sker der? Skreg han.
-Jeg kunne ikke vække dig(; og du havde hele dynen? jeg fryser :D sagde jeg med et smørret smil.
-Nårh, grinede han lidt. Så kom her hen og lig sagde han og lagde den ene arm ud på dynen. Jeg gik der hen og lagde mig stille i hans varme favn.
-HOLD KÆFT du er kold? Sagde han.
-Det er det jeg siger, jeg fryser sagde jeg. Han grinede lidt og kyssede mig på kinden. Han lagde sig på siden og begyndte at nusse mig i håret.
-Øh ? Bill? Sagde jeg stille.
-Ja? Hvad er der smukke? Sagde Bill
-Ja jeg tænkte på om vi ikke kunne tage hen til hospitalet i dag og besøge min lillesøster? Sagde jeg og fik igen tåre i øjnene.
-Jo selvfølgelig sagde Bill meget forstående.
Efter vi havde spist morgenmad, kørte Tom, Bill og jeg ned til hospitalet i Toms bil. Da vi kom ind gik jeg over ved receptionen, og spurgte hvor Amalia Rosalina Christensan lå? Hun lå på stue 3,på physgiatrisk afdeling for børn. Vi gik hen til trapperne(Jeg er bange for elevatorer) og gik op på 3. Etage. Inden jeg gik ind på stuen, stod jeg lidt uden for an døren til stuen. Bill lagde en arm om livet på mig.
-Nu det nu sagde Bill og skubbede mig lidt så jeg tog i døren og gik ind. Min lillesøster lå alene på stuen min mor var der ikke. Jeg tog en stol og satte mig ved siden af hendes seng, jeg tog hendes hånd og begyndte at græde da en sygeplejerske kom ind.
-Dina Olsen, og du må være hende storesøster Rebecca Maria Rosalina Christensan?
Jeg nikkede bare, fordi sagde jeg et ord nu ville jeg bryde totalt sammen. Jeg sad bare og kiggede på min lillesøster. Hvorfor var det ikke mig? hun var så lille og skrøbelig. Jeg rejste mig fra stolen for at gå hen til en vask der var inde på stuen, for at tage noget papir. Jeg græd, og kunne slet ikke stoppe. Da jeg skulle til at sætte mig tog Bill fat i mig og klemte mig ind til ham. Vi stod der i mindst 10 minutter, da min mor kom ind. I starten opdagede jeg det ikke, det var først da Bill hviskede det til mig at jeg opdagede det. Jeg vente mig om og kiggede på hende, hun så meget gammel ud efter ulykken med min lillesøster, jeg tror slet ikke hun har sovet i de dage. Min lillesøster havde elektroder over det hele. Og hun var bevidstløs. Pludselig begyndte sådan en maskine der hele tiden havde sagt bip, bip, bip at sige biiiiiiiiiiiiiip lægerne kom løbende ind og fik os væk fra sengen, hun havde fået et hjertestop, og jeg stod igen hos Bill og græd, og Bill havde tåre i øjnene.
Kapitel 7.
Næste morgen vågnede jeg i Bills seng, og det var KOLDT Bill havde taget hele dynen for sig selv, den skid (;!
-Bill? Biiill? Han reagerede ikke, og jeg hev lidt i ham. Så rejste jeg mig for at hente hans ipod på kommoden, jeg skruede helt op for den, og satte den i ørene på ham. Han sprang op.
-Hvad sker der? Skreg han.
-Jeg kunne ikke vække dig(; og du havde hele dynen? jeg fryser :D sagde jeg med et smørret smil.
-Nårh, grinede han lidt. Så kom her hen og lig sagde han og lagde den ene arm ud på dynen. Jeg gik der hen og lagde mig stille i hans varme favn.
-HOLD KÆFT du er kold? Sagde han.
-Det er det jeg siger, jeg fryser sagde jeg. Han grinede lidt og kyssede mig på kinden. Han lagde sig på siden og begyndte at nusse mig i håret.
-Øh ? Bill? Sagde jeg stille.
-Ja? Hvad er der smukke? Sagde Bill
-Ja jeg tænkte på om vi ikke kunne tage hen til hospitalet i dag og besøge min lillesøster? Sagde jeg og fik igen tåre i øjnene.
-Jo selvfølgelig sagde Bill meget forstående.
Efter vi havde spist morgenmad, kørte Tom, Bill og jeg ned til hospitalet i Toms bil. Da vi kom ind gik jeg over ved receptionen, og spurgte hvor Amalia Rosalina Christensan lå? Hun lå på stue 3,på physgiatrisk afdeling for børn. Vi gik hen til trapperne(Jeg er bange for elevatorer) og gik op på 3. Etage. Inden jeg gik ind på stuen, stod jeg lidt uden for an døren til stuen. Bill lagde en arm om livet på mig.
-Nu det nu sagde Bill og skubbede mig lidt så jeg tog i døren og gik ind. Min lillesøster lå alene på stuen min mor var der ikke. Jeg tog en stol og satte mig ved siden af hendes seng, jeg tog hendes hånd og begyndte at græde da en sygeplejerske kom ind.
-Dina Olsen, og du må være hende storesøster Rebecca Maria Rosalina Christensan?
Jeg nikkede bare, fordi sagde jeg et ord nu ville jeg bryde totalt sammen. Jeg sad bare og kiggede på min lillesøster. Hvorfor var det ikke mig? hun var så lille og skrøbelig. Jeg rejste mig fra stolen for at gå hen til en vask der var inde på stuen, for at tage noget papir. Jeg græd, og kunne slet ikke stoppe. Da jeg skulle til at sætte mig tog Bill fat i mig og klemte mig ind til ham. Vi stod der i mindst 10 minutter, da min mor kom ind. I starten opdagede jeg det ikke, det var først da Bill hviskede det til mig at jeg opdagede det. Jeg vente mig om og kiggede på hende, hun så meget gammel ud efter ulykken med min lillesøster, jeg tror slet ikke hun har sovet i de dage. Min lillesøster havde elektroder over det hele. Og hun var bevidstløs. Pludselig begyndte sådan en maskine der hele tiden havde sagt bip, bip, bip at sige biiiiiiiiiiiiiip lægerne kom løbende ind og fik os væk fra sengen, hun havde fået et hjertestop, og jeg stod igen hos Bill og græd, og Bill havde tåre i øjnene.
søndag den 13. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Nærmest lykkelig.
Kapitel 6.
-Skynd jer nu lidt, snerrede Bill.
-Jaja, svarede Tom meget ligeglad.
-Vi har kun en tome drenge, og jeg er en pige der aldrig går i kjole, så tænk over hvor lang tid det kan tage? Sagde jeg opgivende.
-Kom så! Sagde Bill og begyndte at gå.
-hey vent, vi kommer nu sagde Georg.
-Fint, så kom, sagde Bill.
Vi gik langsomt ned ad strøget, og snakkede og grinte.
-Den der butik skal vi ind i, den er virkelig en fed butik, sagde jeg og skulle til at dreje ind.
-Tror du selv de har en flot, elegant kjole i en punk shop? Sagde Tom.
-Øh .. Jada sagde jeg og smilede med et lidt falsk smil. Bill gik hen og lagde en arm om mig.
-Er der noget galt? Hviskede Bill stille og usikker ind i øret på mig.
-Nej nej, kjoler er bare SLET IKKE mig sagde jeg. Bill vendte sig om og kiggede mig dybt ind i øjnene, og jeg tror faktisk han skulle til at kysse mig men Tom ødelagde det.
-Hey turtel duer! Se der, der er vist en butik.
Vi gik ind og kiggede lidt omkring.
-Becca ? Hvad med den lille hvide sag? Sagde Tom
-Nein, Den er lidt for, ja … kort og lidt ja agtig ulækker ? sagde jeg.
Pludselig stoppede jeg brat op. Nede i den anden ende af butikken hang den smukkeste kjole, jeg nogensinde havde set. Den var helt sort, med strop ærmer, nedringet og så gik den til knæene, jeg stod bare og stirrede på den. Den kjole måtte jeg bare eje.
-Hey, skal vi kigge vidre ? sagde Tom
-Se, sagde jeg og pegede ned mod den sorte kjole.
-Øhm.. Ja den er da okay, lidt enkel sagde Tom og lignede et spørgsmålstegn.
-den er da smuk . sagde jeg bare.
-Prøv den sagde Bill.
-Virkelig ? Sagde jeg.
-Ja’da sagde Tom.
Jeg tog kjolen, gik ind i prøverummet og tog den på. Jeg tog min hestehale ud og svingede håret, så det sad okay flot. Jeg tog en dyb indånding og gik ud af prøverummet.
-WOW ! Har du super kræfter? Sagde Tom.
-A hva ? sagde jeg og lignede et spørgsmålstegn.
-Du kan gøre noget enkelt, så smukt og elegant sagde Tom.
-Hmm… Ja jeg er her også Tom, Så du behøver ikke flirte med hende sagde Bill tørt.
-Det gør jeg da heller ikk? Jeg mener det sq sagde Tom.
-Nein, jeg kan ikke have sådan noget tøj på. Nein, det kan jeg ikke sagde jeg.
-Hey, kom ud igen, jo du kan sagde Bill.
-Ja det er faktisk rigtigt sagde Gustav og Georg i munden på hinanden.
-okay. Så går jeg ind og skifter, sagde jeg.
-Nej. Det behøver du ikke vi får en pose, til dit gamle tøj, vi har travlt. Sagde Tom
-Hvorfor det ? sagde jeg
-Du skal havet lagt make-up og sat hår? Sagde Bill
-Hvorfor? Sagde jeg
-Har i glemt at fortælle hende det? Sagde Gustav
-Fortælle mig hvad ? sagde jeg
-årh i lovede? Sagde Georg.
-Jamen vi havde glemt alt om det, det er det eneste vi skal i denne uge, og vi fik sagt til hendes mor hun kunne sove her osv. Fordi vi ingenting skulle sagde Bill.
-HVAD SKAL VI? Råbte jeg.
-Øh ja, vi skal til mtv music awards 2008? Sagde Tom
-Seriøst? Sagde jeg
-Ja, sagde Tom usikkert.
-Hvor fedt sagde jeg .
-Er du slet ikke sur ? Sagde Bill.
-Ikke det mindste sagde jeg.
-Når vi har ikke tid til at hygge snakke, vi skal hen med dig, Sagde Tom.
-Ja, kom. sagde jeg.
Vi drejede ned af en side gade, og gik ind i en lille bygning. Jeg fik slangekrøller i håret og lagt den pæneste make-up nogensinde.
Senere på aftenen: Vi lå oppe på Bills seng og snakkede lidt om mtv music awards og after party. Det havde været hylende morsom, og jeg havde snakket godt med både Venessa Hudges, Ashley Tisdale, Brenda Song og nogle flere fra Disney holdet. Pludselig tager Bill min hånd og siger: Skat? er der mere mellem os end venner ? sagde bill og kiggede mig dybt ind i øjnene han nøddebrune øjne fik mig til at smile.
-Er der? Svarede jeg. Jeg var ikke sikker. Hvad nu hvis ej ? hvad nu vis der var noget ?
-Jamen ? er der det? Kommer vi sammen ? sagde Bill stille
-Ja, men kun vis du v mere nåde jeg ikke at sige før han kyssede mig.
Kapitel 6.
-Skynd jer nu lidt, snerrede Bill.
-Jaja, svarede Tom meget ligeglad.
-Vi har kun en tome drenge, og jeg er en pige der aldrig går i kjole, så tænk over hvor lang tid det kan tage? Sagde jeg opgivende.
-Kom så! Sagde Bill og begyndte at gå.
-hey vent, vi kommer nu sagde Georg.
-Fint, så kom, sagde Bill.
Vi gik langsomt ned ad strøget, og snakkede og grinte.
-Den der butik skal vi ind i, den er virkelig en fed butik, sagde jeg og skulle til at dreje ind.
-Tror du selv de har en flot, elegant kjole i en punk shop? Sagde Tom.
-Øh .. Jada sagde jeg og smilede med et lidt falsk smil. Bill gik hen og lagde en arm om mig.
-Er der noget galt? Hviskede Bill stille og usikker ind i øret på mig.
-Nej nej, kjoler er bare SLET IKKE mig sagde jeg. Bill vendte sig om og kiggede mig dybt ind i øjnene, og jeg tror faktisk han skulle til at kysse mig men Tom ødelagde det.
-Hey turtel duer! Se der, der er vist en butik.
Vi gik ind og kiggede lidt omkring.
-Becca ? Hvad med den lille hvide sag? Sagde Tom
-Nein, Den er lidt for, ja … kort og lidt ja agtig ulækker ? sagde jeg.
Pludselig stoppede jeg brat op. Nede i den anden ende af butikken hang den smukkeste kjole, jeg nogensinde havde set. Den var helt sort, med strop ærmer, nedringet og så gik den til knæene, jeg stod bare og stirrede på den. Den kjole måtte jeg bare eje.
-Hey, skal vi kigge vidre ? sagde Tom
-Se, sagde jeg og pegede ned mod den sorte kjole.
-Øhm.. Ja den er da okay, lidt enkel sagde Tom og lignede et spørgsmålstegn.
-den er da smuk . sagde jeg bare.
-Prøv den sagde Bill.
-Virkelig ? Sagde jeg.
-Ja’da sagde Tom.
Jeg tog kjolen, gik ind i prøverummet og tog den på. Jeg tog min hestehale ud og svingede håret, så det sad okay flot. Jeg tog en dyb indånding og gik ud af prøverummet.
-WOW ! Har du super kræfter? Sagde Tom.
-A hva ? sagde jeg og lignede et spørgsmålstegn.
-Du kan gøre noget enkelt, så smukt og elegant sagde Tom.
-Hmm… Ja jeg er her også Tom, Så du behøver ikke flirte med hende sagde Bill tørt.
-Det gør jeg da heller ikk? Jeg mener det sq sagde Tom.
-Nein, jeg kan ikke have sådan noget tøj på. Nein, det kan jeg ikke sagde jeg.
-Hey, kom ud igen, jo du kan sagde Bill.
-Ja det er faktisk rigtigt sagde Gustav og Georg i munden på hinanden.
-okay. Så går jeg ind og skifter, sagde jeg.
-Nej. Det behøver du ikke vi får en pose, til dit gamle tøj, vi har travlt. Sagde Tom
-Hvorfor det ? sagde jeg
-Du skal havet lagt make-up og sat hår? Sagde Bill
-Hvorfor? Sagde jeg
-Har i glemt at fortælle hende det? Sagde Gustav
-Fortælle mig hvad ? sagde jeg
-årh i lovede? Sagde Georg.
-Jamen vi havde glemt alt om det, det er det eneste vi skal i denne uge, og vi fik sagt til hendes mor hun kunne sove her osv. Fordi vi ingenting skulle sagde Bill.
-HVAD SKAL VI? Råbte jeg.
-Øh ja, vi skal til mtv music awards 2008? Sagde Tom
-Seriøst? Sagde jeg
-Ja, sagde Tom usikkert.
-Hvor fedt sagde jeg .
-Er du slet ikke sur ? Sagde Bill.
-Ikke det mindste sagde jeg.
-Når vi har ikke tid til at hygge snakke, vi skal hen med dig, Sagde Tom.
-Ja, kom. sagde jeg.
Vi drejede ned af en side gade, og gik ind i en lille bygning. Jeg fik slangekrøller i håret og lagt den pæneste make-up nogensinde.
Senere på aftenen: Vi lå oppe på Bills seng og snakkede lidt om mtv music awards og after party. Det havde været hylende morsom, og jeg havde snakket godt med både Venessa Hudges, Ashley Tisdale, Brenda Song og nogle flere fra Disney holdet. Pludselig tager Bill min hånd og siger: Skat? er der mere mellem os end venner ? sagde bill og kiggede mig dybt ind i øjnene han nøddebrune øjne fik mig til at smile.
-Er der? Svarede jeg. Jeg var ikke sikker. Hvad nu hvis ej ? hvad nu vis der var noget ?
-Jamen ? er der det? Kommer vi sammen ? sagde Bill stille
-Ja, men kun vis du v mere nåde jeg ikke at sige før han kyssede mig.
søndag den 6. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Nærmest lykkelig
Kapitel 5.
-Tom ? Jeg har det virkelig dårligt med det der er sket og Rebecca har det ikke for godt. Jeg går ind og ser til hende. Sagde Bill.
Og traskede hen mod Toms værelse. Først bankede han på, men der kom intet svar så han gik bare ind og der lå jeg, helt sammen bøjet og græd. Bill gik direkte hen og lagde sig ned ansigt til ansigt mod mig, og holdte om mig. Det var en dejlig fornemmelse at ligge der, jeg følte mig tryg for en af de første gange i mit liv. Pludselig kiggede han på mig med de der medlidende øjne, og der skete det. Det var varmt, dejligt og blødt. Hans læber mod mine, vis Tom ikke var kommet ind, ved jeg ikke hvad der var sket.
-Der er mad, Georg og Gustav er på vej sagde Tom.
-Ja vi kommer nu. Bill skyndte sig lidt efter Tom.
-Tom er du okay? Du virkede lidt sur? Er du vild med Rebecca? Sagde Bill.
-NEIN! Jeg fik nok bare lidt af et chok sagde Tom.
Jeg skyndte mig op af sengen og gik hen til Toms klædeskab (Hmm.. Jeg tror jeg låner de bukser) .
-Tooooom? Råbte jeg inde fra værelset.
-Jeg kommer nu råbte Tom tilbage og kom væltende ind af døren.
-Hvad? sagde han.
-Har du et bælte jeg kan låne til de her bukser? Sagde jeg og slap dem så de faldt ned om anklerne på mig.
-Øh,.. ikk for at være uhøflig du må selvfølgelig gerne låne mine bukser, men jeg tror et par af mine boxeshorts, ville passe dig bedre som bukser grinte Tom.
-HAHA! Hvor er du morsom sagde jeg da han rakte mig et bælte. Jeg kom smilende gående ud i køkkenet og satte mig.
-Hey? Du er glad igen sagde Bill
-Ja det var nok kys der viskede Tom så lavt at selv jeg hørte det.
-Tom, LUK sagde jeg og var ved at flække af grin.
-Jeg sagde ikke noget sagde Tom.
-HEY hvad så? kunne man høre Georg råbe ude fra gangen.
-Er der snart mad, er ved at dø af sult her Råbte Gustav ´.
-Der er mad nu sagde Tom.
-Mums sagde Gustav da han kom ind. Pasta som altid.
-HAHA! Grinede Georg tilbage, du ved da godt det er det eneste Tom kan lave af mad.
-Skynd jer at spise sagde Tom, bagefter skal vi på strøget og finde noget tøj og en Kjole til dig Rebecca.
-Og hvorfor så en kjole? Råbte jeg næsten
-Vi skal i byen i aften sagde Tom.
-Tror du selv jeg kan komme ind? sagde jeg.
-Hallo? Hvem er det lige du går i byen med? Sagde Tom selvglad.
-Ja i hvert fald ikke dig grinede jeg tilbage.
-Haha.. der fik du den sagde Georg…
Kapitel 5.
-Tom ? Jeg har det virkelig dårligt med det der er sket og Rebecca har det ikke for godt. Jeg går ind og ser til hende. Sagde Bill.
Og traskede hen mod Toms værelse. Først bankede han på, men der kom intet svar så han gik bare ind og der lå jeg, helt sammen bøjet og græd. Bill gik direkte hen og lagde sig ned ansigt til ansigt mod mig, og holdte om mig. Det var en dejlig fornemmelse at ligge der, jeg følte mig tryg for en af de første gange i mit liv. Pludselig kiggede han på mig med de der medlidende øjne, og der skete det. Det var varmt, dejligt og blødt. Hans læber mod mine, vis Tom ikke var kommet ind, ved jeg ikke hvad der var sket.
-Der er mad, Georg og Gustav er på vej sagde Tom.
-Ja vi kommer nu. Bill skyndte sig lidt efter Tom.
-Tom er du okay? Du virkede lidt sur? Er du vild med Rebecca? Sagde Bill.
-NEIN! Jeg fik nok bare lidt af et chok sagde Tom.
Jeg skyndte mig op af sengen og gik hen til Toms klædeskab (Hmm.. Jeg tror jeg låner de bukser) .
-Tooooom? Råbte jeg inde fra værelset.
-Jeg kommer nu råbte Tom tilbage og kom væltende ind af døren.
-Hvad? sagde han.
-Har du et bælte jeg kan låne til de her bukser? Sagde jeg og slap dem så de faldt ned om anklerne på mig.
-Øh,.. ikk for at være uhøflig du må selvfølgelig gerne låne mine bukser, men jeg tror et par af mine boxeshorts, ville passe dig bedre som bukser grinte Tom.
-HAHA! Hvor er du morsom sagde jeg da han rakte mig et bælte. Jeg kom smilende gående ud i køkkenet og satte mig.
-Hey? Du er glad igen sagde Bill
-Ja det var nok kys der viskede Tom så lavt at selv jeg hørte det.
-Tom, LUK sagde jeg og var ved at flække af grin.
-Jeg sagde ikke noget sagde Tom.
-HEY hvad så? kunne man høre Georg råbe ude fra gangen.
-Er der snart mad, er ved at dø af sult her Råbte Gustav ´.
-Der er mad nu sagde Tom.
-Mums sagde Gustav da han kom ind. Pasta som altid.
-HAHA! Grinede Georg tilbage, du ved da godt det er det eneste Tom kan lave af mad.
-Skynd jer at spise sagde Tom, bagefter skal vi på strøget og finde noget tøj og en Kjole til dig Rebecca.
-Og hvorfor så en kjole? Råbte jeg næsten
-Vi skal i byen i aften sagde Tom.
-Tror du selv jeg kan komme ind? sagde jeg.
-Hallo? Hvem er det lige du går i byen med? Sagde Tom selvglad.
-Ja i hvert fald ikke dig grinede jeg tilbage.
-Haha.. der fik du den sagde Georg…
fredag den 4. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Nærmest lykkelig
Kapitel 4.
Pludselig rejste jeg mig bare op, mens tårerne stadig bare rendte ned af mine kinder. Bill hev mig tilbage, og satte mig på sengen.
-Rebecca ? Hvad er der sket ? Sagde Bill forskrækket
-Mor ringede, Lillesøster, Bil* SMASH* Sagde jeg .
-Fortæl nærmere. Indskød Tom hurtigt.
-Lillesøster, skole, bold, tur vej bil *SMASH* sagde jeg bare igen
Bill lagde mig ned på senge og gav mig dyne på, og jeg faldt stille i søvn.
-Hvad tror du der er sket ? sagde Bill
-En ulykke, helt klart. Og det har noget med hendes lillesøster at gør? Sagde Tom
-Tror du vi bør tage hendes mobil og ringe til hendes mor? Sagde Bill og kiggede ned i jorden.
-Ja ? vi bliver nød til det. Og vi skal ikke noget de næste 2uger ? vi skal bare holde ferie i Danmark. Sagde Tom .
Tom rejste sig og gik hen til bordet i stuen, hvor min mobil lå.
-Jeg ringer sagde Bill .
-Okay Okay sagde Tom.
Bill tog mobilen og fandt Rebeccas Mors nr. og ringede fra hotellets telefon.
-Ja det er Samantha? Sagde Rebeccas mor
-Øh ja det er Bill. Sagde Bill
- Bill ? sagde Hun
-Øh ja Bill Kaulitz? Sagde han
-Nårh. Ja ? sagde hun.
-Altså Rebecca er meget ked af det og kan ikke sige så meget, må jeg spørge hvad der er sket? Spurgte Bill.
-Altså hendes lillesøster er blevet ramt af en Bill og ligger i koma på rigshospitalet. Sagde hun og begyndte at græde.
-Okay. Bill vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige.
-Øh.. undskyld jeg trænger mig sådan på, men er det okay hun bliver hos jer et stykke tid? Sagde hun..
-Ja selvfølgelig. Vi har 2 frie uger nu så det er okay. Sagde han.
-Tusinde tak. Sagde hun og lagde på uden at sige farvel eller noget. Bill stod i et stykke tid bare og kiggede på Tom pludselig udbrød han: - Hendes lillesøster ligger i koma hun er blevet ramt af en bil. Tom stod og lignede ligeså meget et spørgsmålstegn. Jeg går ud og laver noget mad til hende sagde Tom bare.
-Tom? Hvordan tror du vi får hende på rette spor? Hun skal være her nogle dage eller sådan ?
-Bill! Jeg ved det ikke . Gustav og Georg kommer forbi senere, vi bliver nød til at fortælle dem det.
-Skal vi virkelig Tom?
-Ja Bill. Det er det mest rigtige.
Nærmest Lykkelig
Forfatter: Jessika
Nærmest Lykkelig
HUSK alt det der er i parentes er noget jeg personen tænker.
Kapitel 3
Da vi endelig var kommet op på deres hotel værelse, lånte jeg en af Toms bluser(shit den var stor). Så satte vi os i sofaen, og så ’’the notebook’’. Tom hentede Bills dyne og lagde en arm om mig for jeg ikke skulle fryse. Pludselig vågnede jeg sådan halv mast af Andreas, Bill og Tom. Jeg fandt min mobil under Tom. Kl. var 06.05 om morgenen, og min mor havde ringet mindst 20 gange og så havde hun skrevet en besked hvor der stod: Hvor fanden er du ? Jeg ved du ikke er hos Andreas. Han sagde i havde været oppe og skændes og at du tog hjem? Hvor er du? RING! . Jeg rejste mig, og viskede til Bil at jeg gik udenfor. Han kiggede på mig og nikkede. Han var ikke rigtig vågen. Jeg gik ud på den ’’balkon’’ der hørte til værelset, (smuk udsigt ud over KBH), jeg ringede til min mor og kiggede ud over storbyen der altid var liv i.
-Hvor fanden er du? Jeg har været syg af bekymring. Råbte hun ind i røret.
-FALD NED ! skreg jeg. Og man kunne høre dem brokke sig inde fra stuen.
-Jamen hvor er du ? du sagde du var hos Andreas? Sagde min mor skarpt.
-Jamen det er jeg også . bare ikke hos ham Andreas du kender sagde jeg næsvis.
-HVOR ER DU? Sagde min mor meget vredt
-Okay, jeg er i KBH på et hotelværelse sammen med Bill og Tom Kaulitz og deres bedste ven Andreas sagde jeg.
-Når! Men du kommer altså ikke hjem før i morgen eller senere sagde min mor trist.
-Jame.. hvorfor ik? Sagde jeg. (må jeg ikke komme hjem mer?)
-I går, da din lillesøster var på tur med skole, tog en af drengene hendes boldt og kastede den, så hun løb lige over vejen efter den, men der kom en bil på fuld drøn og ramte hende og der knækkede filmen for min mor.
Jeg lagde på og faldt ned på det kolde, grå, våde balkon gulv. Jeg sad lidt, og pludselig skreg jeg bare. Bill kom løbene ud, men han kunne slet ikke få kontakt til mig, det begyndte at regne og han prøvede at få løftet mig ind. Men jeg sad bare og tænkte på hvorfor det lige skulle ske for os?. For min lille ukærne familie?. Bill løb ind og hentede Tom som bar mig ind på hans store seng, hvor jeg bare lå og græd. De gjorde alt hvad de kunne, men de kunne ikke få kontakt til mig, jeg var så chokket. Bill tog min hånd og aede den stille.
-Tror du det er alvorligt ? sagde Tom
-Jeg tror vi må vente og se tiden an sagde Bill sørgmodigt....
onsdag den 2. juli 2008
Nærmest lykkelig
Forfatter: Jessika
Nærmest lykkelig
Kapitel 2 – det skal lige siges alt det der er i parentes er noget jeg personen tænker
Jeg sad der og vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle sige?. Jeg vidste jo jeg blev nød til at snakke engelsk og ja, mit engelsk vil jeg ikke prale af. Det er ivertifald ikke det bedste jeg har hørt. Lidt efter udbrød Tom: - Was? jeg sad lidt, da jeg svarede: - Ikke noget. Men øh ? jeg er lidt chokket må jeg gerne besvime? De kiggede lidt på mig, og Tom nikkede bare på automatik. Jeg svingede benene op på bænken og lagde mig ned, jeg lukkede øjnene, og ikke engang 1 minut efter rejste jeg mig og sagde: - Ja vis man skal besvime skal man squ også gøre det ordentligt. Bill og Tom flækkede af grin på sammen tid. Jeg kiggede bare på dem og tænkte: Hold da kæft? Var det virkeligt så sjovt(:? Da Bill var faldet lidt ned spurgte han om jeg ikke ville med dem hjem, og have noget tørt tøj på og se lidt film eller sådan? Jeg startede sådan: - nein, jeg skal nok hjem af. Men ? jeg kan jo bare skrive til min mor jeg bliver hos Andreas den lede idiot. Jeg var ved at begynde at græde da Bill spurgte forskrækket: - er du okay? Jeg skyndte mig at tørre de tåre på kinde væk og svarede bare: - jaja . Selvom jeg godt vidste det ikke var sandt. Og det kunne man se på Bill han også vidste. Jeg havde det så dårligt med at lyve. Og jeg var bare så mega dårlig til det. Bill og Tom lagde en arm om mig fra hver deres side, og gemte sig godt ind over mig og ind under paraplyerne, så begyndte de ellers bare at løbe. (Hallo? Mig løbe. Nein dårlig ide). Men inden jeg nåde at se mig om sad jeg inde i en mega stor limousine, og fik champagne og tysk champagne var bare så lækkert. Da vi kom til det hotel de boede på var der fyldt med mennesker udenfor an, (fuck det er ligmed mega mange paparazzier, og min mor troede jeg var hos Andreas, og vis min mor så de billeder ville jeg jo få stuerest på livstid). Jeg Hviskede stille til Bill, det her går aldrig min mor tror jeg er hos Andreas? Ja hvad fanden sagde Bill det var bare ikke den Andreas din mor kender men vores bedste ven, han er oppe på værelset sagde Bill. Bill? Hvorfor er du altid så fuld af gode ideer ?(:
tirsdag den 1. juli 2008
Nærmest Lykkelig
Forfatter: Jessika>
Nærmest lykkelig.
Kapitel 1
Det var en kold efterårs dag, jeg gik med hovedet ned i jorden. Jeg havde ikke tænkt på det ville begynde at regne, selvom de havde lovet det i vejret. Så jeg var blevet godt gennemblødt uden jeg enlig havde gået ret langt. Pludselig begyndte det virkelig at styrtregne og jeg gik lidt hurtigere. Men stadig med hovedet nede i jorden og i min egen verden med musik i ørene, selvfølgelig hørte jeg Tokio Hotel som altid. Uden at se mig for gik jeg ind i en høj fyr, lækker, men med et strejf af mystik, uden at kigge ordentligt på ham sagde jeg hurtigt undskyld og skyndte mig videre. Først da jeg havde gået ca. 5 meter længere hen af gaden tænkte jeg på, hold kæft det var squ da Bill Kaulitz. Jeg vendte mig og begyndte at løbe hen mod ham men inden jeg nåde ret langt drejede de ind på en cafe, jeg gik hen til det store vindue ud for caféen og kiggede lidt, det var ham. Og de 3 andre var der også, og jeg syntes nu enligt også at Tom så meget nusser ud. Så jeg satte mig på en bænk næsten lige uden for an. Det regnede stadig meget og bænken var drivvåd, men hvad fan’ jeg var så våd af regnen i forvejen så hvorfor ikke?. Jeg sad i lang tid, pludselig tog jeg mig selv i at sidde og spille trommer på bænkens kant, PINLIGT. Pludselig sætter der sig en ved siden af mig med paraply, han slog den op så den også var over mig, så det ikke regnede på mig. jeg skulle til at sige tak og kigge op, men da jeg kiggede op var det Bill Kaulitz der sad der, Hallo ? Bill Kaulitz. Jeg sad og fik ikke andet ud end - ta wa la ? . Han kiggede sådan lidt mærkeligt på mig og lignede et spørgsmålstegn og det sammen gjorde Tom, Gustav og Georg der stod bagved.
mandag den 16. juni 2008
Bills Eneste Ene 7
Kapitel 7.
10 år senere.
-Tillykke med de 4år min skat, kan du så puste lysene ud på lagkagen sagde Bill med en blid barnestemme og pegede på lagkagen. Jeg stod og tog et billede af Bill og Malou vores datter.
-Faaaar må jeg ikke gerne åbne gaverne nu? Sagde Malou Bill kiggede på mig og jeg nikkede jo bare.
-Jo det må du godt, det kan være onkel Tom vil hjælpe dig? Sagde Bill
-Toooooom? Sagde Malou og hev i hans t-shirt
-Ja? svarede Tom med et smil.
-Vil du ikke hjælpe mig med at pakke ud? Sagde Malou og kiggede på ham med sine brune øjne.
Malou lignede Bill rigtig meget og de brune øjne det mørkeblonde hår.
-Jo selvfølgelig vil jeg det Malou sagde Tom. Han rejste sig og gav Nina et kys. Nina var Toms kæreste, de havde været kærester i godt og vel 1 år nu, og de passede rigtigt godt sammen. Bill gik hen mod mig og gav mig et kys. Han kiggede ned på min mave og hviskede: - så vare det ikke længe. Jeg var gravid i 7. Måned, og Bill glædede sig rigtig meget.
-Moar Moar, se hvad jeg har fået? Sagde Malou og kom løbende hen mod mig og Bill,
-Se sagde hun Se en Bamse, Og der er tøj til og ved du hvad den hedder? Sagde Malou
-Nej sagde Bill Hurtigt og satte sig ned på gulvet. Hun stak den op i hovedet på ham og sagde den skal hedde Bill, fordi det hedder min far. Og han er rigtig sej sagde hun og smilte.
Og ved godt den ikke virker afsluttet. men inde i min lille hovedet er den slut. SÅ SLUT
10 år senere.
-Tillykke med de 4år min skat, kan du så puste lysene ud på lagkagen sagde Bill med en blid barnestemme og pegede på lagkagen. Jeg stod og tog et billede af Bill og Malou vores datter.
-Faaaar må jeg ikke gerne åbne gaverne nu? Sagde Malou Bill kiggede på mig og jeg nikkede jo bare.
-Jo det må du godt, det kan være onkel Tom vil hjælpe dig? Sagde Bill
-Toooooom? Sagde Malou og hev i hans t-shirt
-Ja? svarede Tom med et smil.
-Vil du ikke hjælpe mig med at pakke ud? Sagde Malou og kiggede på ham med sine brune øjne.
Malou lignede Bill rigtig meget og de brune øjne det mørkeblonde hår.
-Jo selvfølgelig vil jeg det Malou sagde Tom. Han rejste sig og gav Nina et kys. Nina var Toms kæreste, de havde været kærester i godt og vel 1 år nu, og de passede rigtigt godt sammen. Bill gik hen mod mig og gav mig et kys. Han kiggede ned på min mave og hviskede: - så vare det ikke længe. Jeg var gravid i 7. Måned, og Bill glædede sig rigtig meget.
-Moar Moar, se hvad jeg har fået? Sagde Malou og kom løbende hen mod mig og Bill,
-Se sagde hun Se en Bamse, Og der er tøj til og ved du hvad den hedder? Sagde Malou
-Nej sagde Bill Hurtigt og satte sig ned på gulvet. Hun stak den op i hovedet på ham og sagde den skal hedde Bill, fordi det hedder min far. Og han er rigtig sej sagde hun og smilte.
Og ved godt den ikke virker afsluttet. men inde i min lille hovedet er den slut. SÅ SLUT
Bills Eneste Ene 6
Kapitel 6
Vi sad stadig der i sengen og Bill kiggede forhåbningsfuldt på mig. Jeg bevægede munden men der kom ingenting ud af den. Pludselig fløj det bare ud: - forhelved Bill hvad tror du selv din elskling? Ja selvfølgelig. SELVFØLGELIG skreg jeg af glæde. Tom og Andreas kom løbene ind og sagde: - hvad sker der? Vi skal forloves sagde Bill ligeså tørt. – Af hvad skal i? sagde Tom. Og Andreas stod med store øjne og kiggede.
- Helt seriøst? Sagde Tom
- Ja da! Sagde Bill
-Skal alle så bare vide det alle fans skal det offentliggøres? Sagde Tom
-Nej Da sagde Bill og jeg i munden på hinanden
-Kun mor og de andre? sagde Tom
-Ja svarede Bill Glad.
-Øhm. Nu skrotter du ikke tokio hotel? sagde Tom med nervøsitet i stemmen
-NEJ sagde jeg inden de andre nåde at tælle til 10. Tokio hotel kommer i første række slut BILL
-Havde det været i tanke gangen Bill? Sagde Tom?
-Nej da sagde Bill men han kunne ikke sige det uden helt at lyve. Han havde tænkt meget over det.
Andreas stod stadig bare og kiggede, sagde ingenting, gjorde ingenting.
Om aftenen skulle vi hjem til Simone(Bills mor) og hans papfar og spise. Da vi sad under middagen sagde Bill jeg har noget at fortælle, mig og Lena er blevet forlovet. Der blev ikke sagt et ord før Simone rejste sig og sagde tillykke og gav mig et kram og Bill et rigtig mor kys på panden. Og Simone stilte de sammen spørgsmål som Tom. Og hun fik skam samme svar(:
Vi sad stadig der i sengen og Bill kiggede forhåbningsfuldt på mig. Jeg bevægede munden men der kom ingenting ud af den. Pludselig fløj det bare ud: - forhelved Bill hvad tror du selv din elskling? Ja selvfølgelig. SELVFØLGELIG skreg jeg af glæde. Tom og Andreas kom løbene ind og sagde: - hvad sker der? Vi skal forloves sagde Bill ligeså tørt. – Af hvad skal i? sagde Tom. Og Andreas stod med store øjne og kiggede.
- Helt seriøst? Sagde Tom
- Ja da! Sagde Bill
-Skal alle så bare vide det alle fans skal det offentliggøres? Sagde Tom
-Nej Da sagde Bill og jeg i munden på hinanden
-Kun mor og de andre? sagde Tom
-Ja svarede Bill Glad.
-Øhm. Nu skrotter du ikke tokio hotel? sagde Tom med nervøsitet i stemmen
-NEJ sagde jeg inden de andre nåde at tælle til 10. Tokio hotel kommer i første række slut BILL
-Havde det været i tanke gangen Bill? Sagde Tom?
-Nej da sagde Bill men han kunne ikke sige det uden helt at lyve. Han havde tænkt meget over det.
Andreas stod stadig bare og kiggede, sagde ingenting, gjorde ingenting.
Om aftenen skulle vi hjem til Simone(Bills mor) og hans papfar og spise. Da vi sad under middagen sagde Bill jeg har noget at fortælle, mig og Lena er blevet forlovet. Der blev ikke sagt et ord før Simone rejste sig og sagde tillykke og gav mig et kram og Bill et rigtig mor kys på panden. Og Simone stilte de sammen spørgsmål som Tom. Og hun fik skam samme svar(:
Bills Eneste Ene 5
Næsten morgen vågnede jeg på hospitalet. Bill sad stadig ved siden af mig og kiggede på mig, selvom jeg havde bedt ham om at gå hjem og få nogle timers søvn. Men han sad her stadig. Han var her stadig. Han var ved min side som han havde lovet. Da kl. var omkring 12.19 kom lægen ind og fortalte at jeg sagtens kunne tage hjem nu. Enlig vidste jeg ikke selv hvor lang tid jeg havde ligget der, om jeg havde ligget i koma eller sådan noget. Men da lægen fortalte den gode nyhed skyndte Bill sig at ringe til Tom og han kom i sin Cadillac Escalde.
Da kl. var 13.40 var vi endelig hjemme i deres lejlighed, og Tom begyndte at lave pasta, Bill smed sig på sofaen og jeg tog hans bærbar og satte mig i lænestolen, jeg klikkede ind på de sædvanlige tokio hotel hjemmesider. Da den første kom op flækkede jeg af grin, og Tom stak hovedet ud af køkkenet og spurgte hvad fanden der skete og jeg fortalte ham at der stod et rygte om at ham og Bill var blevet slået ihjel d. 10/6 2008 og vi havde altså d. 16/6 2008. Det fandt Tom også rigtig sjovt. Han forlod stuen og gik og lavede pasta igen og det duftede i hele lejligheden. Da han kom ind med det satte han det på sofabordet og Bill lå og sov men vågnede af den dejlige duft fra pastaen. Da vi havde spist kom Andreas over, og i så ’’prom night’’ en gyser. Og drengene forstod slet ikke hvorfor jeg ikke blev bange. Da vi havde set gyser blev der redt op til Andreas på sofaen og jeg sov inde hos Bill som noget helt nyt. Om morgenen da jeg vågnede kom Bill ind med morgenmad til mig og vi sad og spiste. Pludselig rejste han sig han åbnede sin taske og tog en lille æske frem(igen) han åbnede den og sagde: - skat? Jeg elsker dig rigtig højt, du betyder virkelig bare alt næsten smilede han, og jeg håber du vil forlove dig med mig? Og der sad jeg bare og stirrede ud i luften jeg var mundlam jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Selvfølgelig ville jeg svare ja. Det havde bare lidt svært med at komme ud af min mund.
Da kl. var 13.40 var vi endelig hjemme i deres lejlighed, og Tom begyndte at lave pasta, Bill smed sig på sofaen og jeg tog hans bærbar og satte mig i lænestolen, jeg klikkede ind på de sædvanlige tokio hotel hjemmesider. Da den første kom op flækkede jeg af grin, og Tom stak hovedet ud af køkkenet og spurgte hvad fanden der skete og jeg fortalte ham at der stod et rygte om at ham og Bill var blevet slået ihjel d. 10/6 2008 og vi havde altså d. 16/6 2008. Det fandt Tom også rigtig sjovt. Han forlod stuen og gik og lavede pasta igen og det duftede i hele lejligheden. Da han kom ind med det satte han det på sofabordet og Bill lå og sov men vågnede af den dejlige duft fra pastaen. Da vi havde spist kom Andreas over, og i så ’’prom night’’ en gyser. Og drengene forstod slet ikke hvorfor jeg ikke blev bange. Da vi havde set gyser blev der redt op til Andreas på sofaen og jeg sov inde hos Bill som noget helt nyt. Om morgenen da jeg vågnede kom Bill ind med morgenmad til mig og vi sad og spiste. Pludselig rejste han sig han åbnede sin taske og tog en lille æske frem(igen) han åbnede den og sagde: - skat? Jeg elsker dig rigtig højt, du betyder virkelig bare alt næsten smilede han, og jeg håber du vil forlove dig med mig? Og der sad jeg bare og stirrede ud i luften jeg var mundlam jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Selvfølgelig ville jeg svare ja. Det havde bare lidt svært med at komme ud af min mund.
søndag den 15. juni 2008
Bills Eneste Ene 4
kapitel 4.
Jeg åbnede øjnene, Bill sad med min hånd og græd. Alt var hvidt, alt virkede så koldt. Og der var helt stille og jeg tænkte slet ikke klart. Først da Bill kiggede på mig og råbte: - Lena? Du lever. Det er et mirakel du lever?. Han gav mig et kys og løb ud på gange og råbte: - Tom Tom? Lena lever, hun lever. Tom kom løbende tilbage og kiggede på mig, og hviskede stille: - du lever. Yes du lever. Lægerne kom løbene og sagde: - Det er jo et stort mirakel noget der kun sker meget sjælendt. Og der lå jeg og så så forvirret ud og vidste ikke rigtigt hvad der var sket. Og de stod alle rundt om mig, Bill, Tom sygeplejskerne og lægerne. Pludselig siger Bill: - du ved ikke hvad der er sket helt præcist vel? Og jeg svarede selvfølgelig: - jo da. Men tøvede lidt og måtte indrømme at jeg enlig ikke vidste det. Det eneste jeg kunne huske var store lys og skrig og så hvad der var sket tidligere BILL. Bill kiggede ned i jorden og selvom det intet havde med sagen at gøre gik han hen til mig: - Lena undskyld. Jeg var fuld. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg lavede. Undskyld. Lena tilgiv mig? det er dig jeg elsker. Du betyder virkelig bare ubeskriveligt? Bill kiggede længe på mig og pludselig kom det ud af munden på mig: - Bill for fanden man kan sku da ikke være sur på dig ret længe af gangen og så begyndte mig og Bill bare at flække af grin, mens alle andre bare stod og kiggede og fattede ikke en skid. Men mellem de blikke der blev udsendt mellem mig og Bill vidste jeg alt. Hans blikke fortalte mig bare alt jeg ville vide.
Lægerne gik hen og skubbede lidt til Bill så han røg lidt i baggrunden og det passede ikke lige Frøken Raseri her. Fordi jeg ville have Bill på min side og det havde han lovet mig. så jeg sagde at så måtte Bill gå over på den anden side men det ville lægerne absolut ikke have. Og så blev jeg sur, jeg begyndte at råbe og sådan og så fik han lov til at sætte sig på en stol ved siden af mig. Han tog min hånd og kiggede på mig. Og så kom det alvorlige øjeblik, jeg skulle have afvide hvad der var sket med mig og hvad der mere skulle ske. Jeg fik den alvorlige nyhed at da jeg løb ud på vejen kom en lastbil med alt for høj fart plus han ikke var helt ædru og ramte mig. Men tilfældigvis overlevede jeg. Men da lægen skulle til at fortælle vidre kiggede jeg lidt på Bill jeg kunne se han sad og var ved at græde. Det sammen var Tom. Jeg bedte lægen om at stoppe og at jeg nu vidste hvad der var sket. Lægen sagde han skulle tage nogle blodprøver, og der sad jeg. Jeg har mine 3 største skrækker 1. Edderkopper 2. Nåle 3. Tang. Og det vidste Bill og Tom godt, og jeg kunne se på Bill at han kunne se at jeg begyndte at blive bange og nervøs. Men han hviskede i øret på mig. slap af det gør ikke ondt.
Jeg åbnede øjnene, Bill sad med min hånd og græd. Alt var hvidt, alt virkede så koldt. Og der var helt stille og jeg tænkte slet ikke klart. Først da Bill kiggede på mig og råbte: - Lena? Du lever. Det er et mirakel du lever?. Han gav mig et kys og løb ud på gange og råbte: - Tom Tom? Lena lever, hun lever. Tom kom løbende tilbage og kiggede på mig, og hviskede stille: - du lever. Yes du lever. Lægerne kom løbene og sagde: - Det er jo et stort mirakel noget der kun sker meget sjælendt. Og der lå jeg og så så forvirret ud og vidste ikke rigtigt hvad der var sket. Og de stod alle rundt om mig, Bill, Tom sygeplejskerne og lægerne. Pludselig siger Bill: - du ved ikke hvad der er sket helt præcist vel? Og jeg svarede selvfølgelig: - jo da. Men tøvede lidt og måtte indrømme at jeg enlig ikke vidste det. Det eneste jeg kunne huske var store lys og skrig og så hvad der var sket tidligere BILL. Bill kiggede ned i jorden og selvom det intet havde med sagen at gøre gik han hen til mig: - Lena undskyld. Jeg var fuld. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg lavede. Undskyld. Lena tilgiv mig? det er dig jeg elsker. Du betyder virkelig bare ubeskriveligt? Bill kiggede længe på mig og pludselig kom det ud af munden på mig: - Bill for fanden man kan sku da ikke være sur på dig ret længe af gangen og så begyndte mig og Bill bare at flække af grin, mens alle andre bare stod og kiggede og fattede ikke en skid. Men mellem de blikke der blev udsendt mellem mig og Bill vidste jeg alt. Hans blikke fortalte mig bare alt jeg ville vide.
Lægerne gik hen og skubbede lidt til Bill så han røg lidt i baggrunden og det passede ikke lige Frøken Raseri her. Fordi jeg ville have Bill på min side og det havde han lovet mig. så jeg sagde at så måtte Bill gå over på den anden side men det ville lægerne absolut ikke have. Og så blev jeg sur, jeg begyndte at råbe og sådan og så fik han lov til at sætte sig på en stol ved siden af mig. Han tog min hånd og kiggede på mig. Og så kom det alvorlige øjeblik, jeg skulle have afvide hvad der var sket med mig og hvad der mere skulle ske. Jeg fik den alvorlige nyhed at da jeg løb ud på vejen kom en lastbil med alt for høj fart plus han ikke var helt ædru og ramte mig. Men tilfældigvis overlevede jeg. Men da lægen skulle til at fortælle vidre kiggede jeg lidt på Bill jeg kunne se han sad og var ved at græde. Det sammen var Tom. Jeg bedte lægen om at stoppe og at jeg nu vidste hvad der var sket. Lægen sagde han skulle tage nogle blodprøver, og der sad jeg. Jeg har mine 3 største skrækker 1. Edderkopper 2. Nåle 3. Tang. Og det vidste Bill og Tom godt, og jeg kunne se på Bill at han kunne se at jeg begyndte at blive bange og nervøs. Men han hviskede i øret på mig. slap af det gør ikke ondt.
fredag den 13. juni 2008
Bills Eneste Ene 3
kapitel 3
Da vi gik fra restauranten tog han stille min hånd, og han kunne se fans komme fra den ene ende af gaden. Han klemte lidt hårdere og begyndte at løbe og sagde til mig: - Løb! Kom nu, jeg kender Berlin så godt at jeg kender alle små gader man kan løbe igennem. Vi kom til en lille sti og der løb vi igennem, på et tidspunkt stoppede han mig, han kiggede på mig og begyndte at kysse mig og fortalte hvor meget jeg betød for ham og i slutningen af sætningen kom det magiske ord ud af Bills mund: - Jeg elsker dig virkelig meget Lena. Og der stod vi, jeg var helt mundlam, jeg vidste seriøst ikke hvad jeg skulle sige, og da jeg enlig skulle til at sige noget tog han bare min ene hånd igen og begyndte at løbe. Da vi havde løbet i 5 minutters tid kunne man se indgange og der var mange mennesker. Vi gik bare ind, og det var noget helt nyt for mig. og da vi kom ind gik Bill op og hentede nogle drinks til os og vi satte os i nogle af de sofaer der var. Efter en halv times tid tror jeg der var gået, så jeg Tom komme gående hen mod os og slog sig ned ved siden af Bill. Da vi havde siddet og snakket lidt spurgte Tom om jeg ikke ville med op og danse, og jeg svarede selvfølgelig ja. Og man kunne også mærke på Bill han ikke var helt ædru mere. Da vi havde danset og kom tilbage sad der lidt piger rundt om Bill men jeg sagde ingenting han var jo kendt så jeg sad bare og snakkede med Tom lidt. Da de vist ikke har tænkt sig at flytte sig går mig og Tom op i baren for at få en drinks til, og jeg vender mig om for at vinke til Bill så han kunne komme op så han også kunne få en drink. Men da jeg vender mig om ser jeg det jeg aldrig ville havet set, Bill sad der i sofaen og snavede med den ene pigen og tog lidt på den anden. Tom vendte sig om for at spørge hvad jeg ville have, han så det sammen, så nu kunne Bill ikke sige det ikke var ham. Jeg gik uforfærdet hen fjernede pigerne og gav ham en ordentlig lussing, Tom stod og kiggede Bill løb efter mig, og jeg begyndte at løbe hen af gaden men han råbte: - Lena Stop! Du ved det er DIG jeg elsker. Vent stop nu LENA LENA STOP! Jeg kunne ikke længere høre hans stemme jeg var for langt væk. Jeg vendte mig om Bill og Tom var løbet efter mig, de var lige i hælene på mig, og uden at se mig for løb jeg over vejen. Og det endte i 3 bange skrig.
Da vi gik fra restauranten tog han stille min hånd, og han kunne se fans komme fra den ene ende af gaden. Han klemte lidt hårdere og begyndte at løbe og sagde til mig: - Løb! Kom nu, jeg kender Berlin så godt at jeg kender alle små gader man kan løbe igennem. Vi kom til en lille sti og der løb vi igennem, på et tidspunkt stoppede han mig, han kiggede på mig og begyndte at kysse mig og fortalte hvor meget jeg betød for ham og i slutningen af sætningen kom det magiske ord ud af Bills mund: - Jeg elsker dig virkelig meget Lena. Og der stod vi, jeg var helt mundlam, jeg vidste seriøst ikke hvad jeg skulle sige, og da jeg enlig skulle til at sige noget tog han bare min ene hånd igen og begyndte at løbe. Da vi havde løbet i 5 minutters tid kunne man se indgange og der var mange mennesker. Vi gik bare ind, og det var noget helt nyt for mig. og da vi kom ind gik Bill op og hentede nogle drinks til os og vi satte os i nogle af de sofaer der var. Efter en halv times tid tror jeg der var gået, så jeg Tom komme gående hen mod os og slog sig ned ved siden af Bill. Da vi havde siddet og snakket lidt spurgte Tom om jeg ikke ville med op og danse, og jeg svarede selvfølgelig ja. Og man kunne også mærke på Bill han ikke var helt ædru mere. Da vi havde danset og kom tilbage sad der lidt piger rundt om Bill men jeg sagde ingenting han var jo kendt så jeg sad bare og snakkede med Tom lidt. Da de vist ikke har tænkt sig at flytte sig går mig og Tom op i baren for at få en drinks til, og jeg vender mig om for at vinke til Bill så han kunne komme op så han også kunne få en drink. Men da jeg vender mig om ser jeg det jeg aldrig ville havet set, Bill sad der i sofaen og snavede med den ene pigen og tog lidt på den anden. Tom vendte sig om for at spørge hvad jeg ville have, han så det sammen, så nu kunne Bill ikke sige det ikke var ham. Jeg gik uforfærdet hen fjernede pigerne og gav ham en ordentlig lussing, Tom stod og kiggede Bill løb efter mig, og jeg begyndte at løbe hen af gaden men han råbte: - Lena Stop! Du ved det er DIG jeg elsker. Vent stop nu LENA LENA STOP! Jeg kunne ikke længere høre hans stemme jeg var for langt væk. Jeg vendte mig om Bill og Tom var løbet efter mig, de var lige i hælene på mig, og uden at se mig for løb jeg over vejen. Og det endte i 3 bange skrig.
Bills Eneste Ene 2
Title: Bills Eneste Ene
Author: Jessika Jensen
Rating: kan læses af alle
Disclaimer: Jeg kender ikke Tokio Hotel. Alt skrevet i mit navn er ren fiktion. Det følgende er aldrig sket og foregår kun i mit lille syge hovede.
Summary: Bill føler enlig han har fundet den eneste ene. men dropper han bandet pga. hende. eller vil hun indfinde sig med at Tokio Hotel kommer i første række.
Author's note: Jeg har ikke skrevet mig selv ind i denne historie.
kapitel 2.
Da vi kom hjem var kl. 23.56 præcis. Og jeg sagde til drengene jeg var træt og at jeg ville gå op og ligge mig. Da jeg havde fået nattøj på og børstet tænder, puttede jeg mig under dynen. Jeg lå og lyttede til hvad drengene snakkede og jeg hørte Bill spørge hvad drengene syntes om mig. jeg hørte kun Tom og Georg sagde at de syntes jeg var en sød og flot også faldt jeg i søvn. Jeg vågnede senere på aftenen/natten da Bill lagde sig, kyssede mig blidt på munden det var dejligt at mærke hans varme bløde læber, også tog han lidt af dynen. Jeg puttede mig godt ind til ham og nød den stund hvor vi lå og kiggede på hinanden. Der skete ikke rigtigt noget vi lå bare og udvekslede glade og håbefulde blikke. Hans dejlige store brune øjne kiggede dybt ind i mine mørke grønne øjne. Og stille faldt vi i søvn. Jeg vågnede kl. 06.00 begrund af at Bill lå og stirrede på mig, lige da jeg slog øjnene op kørte han sine smukke og bløde hænder igennem mit hår og sagde – Hold da kæft hvor er du smuk, vi lå et stykke tid lidt inden Gustav kom brasende ind og sagde – WOW er du vågen når kl. er 06.00 Bill? Det var sku noget nyt.
Det var meget sjælendt Bill stod op så tidligt, han var sådan en som Tom der lå og sov til kl. var 16, 17 Stykker om eftermiddagen. Men i dag vågnede han tidligt. Vi lå lidt i sengen men så kaldte Gustav, og vi kom ned og han havde lavet morgenmad med pandekager, smoothie og frugt det var rigtig lækkert. Om aftenen skulle vi til fest så vi besluttede at tage til byen at for at shoppe. Og Bill fik selvfølgelig kun købt diesel bukser, og jeg fik købt en sort lår kort kjole som Bill havde valgt. Om aftenen tog vi ned og spiste på en lækker restaurant bare mig og Bill. Det var rigtig romantisk, og da vi sad der med lys på bordet og spiste stak han hånden ned i lomme tog en lille gave frem og skubbede den over bordet og hen til mig og sagde - Bare en lille ting fordi du er så sød. Jeg rødmede helt og begyndte at pakke op, inde i den lille pakke lå der en æske, jeg åbnede æsken forsigtigt og der lå den sødeste ring i sølv med 3 diamanter i, grønne diamanter så de passede til mine øjne. Jeg sagde tak, og han rødmede lidt og gav mig et blidt kys.
Author: Jessika Jensen
Rating: kan læses af alle
Disclaimer: Jeg kender ikke Tokio Hotel. Alt skrevet i mit navn er ren fiktion. Det følgende er aldrig sket og foregår kun i mit lille syge hovede.
Summary: Bill føler enlig han har fundet den eneste ene. men dropper han bandet pga. hende. eller vil hun indfinde sig med at Tokio Hotel kommer i første række.
Author's note: Jeg har ikke skrevet mig selv ind i denne historie.
kapitel 2.
Da vi kom hjem var kl. 23.56 præcis. Og jeg sagde til drengene jeg var træt og at jeg ville gå op og ligge mig. Da jeg havde fået nattøj på og børstet tænder, puttede jeg mig under dynen. Jeg lå og lyttede til hvad drengene snakkede og jeg hørte Bill spørge hvad drengene syntes om mig. jeg hørte kun Tom og Georg sagde at de syntes jeg var en sød og flot også faldt jeg i søvn. Jeg vågnede senere på aftenen/natten da Bill lagde sig, kyssede mig blidt på munden det var dejligt at mærke hans varme bløde læber, også tog han lidt af dynen. Jeg puttede mig godt ind til ham og nød den stund hvor vi lå og kiggede på hinanden. Der skete ikke rigtigt noget vi lå bare og udvekslede glade og håbefulde blikke. Hans dejlige store brune øjne kiggede dybt ind i mine mørke grønne øjne. Og stille faldt vi i søvn. Jeg vågnede kl. 06.00 begrund af at Bill lå og stirrede på mig, lige da jeg slog øjnene op kørte han sine smukke og bløde hænder igennem mit hår og sagde – Hold da kæft hvor er du smuk, vi lå et stykke tid lidt inden Gustav kom brasende ind og sagde – WOW er du vågen når kl. er 06.00 Bill? Det var sku noget nyt.
Det var meget sjælendt Bill stod op så tidligt, han var sådan en som Tom der lå og sov til kl. var 16, 17 Stykker om eftermiddagen. Men i dag vågnede han tidligt. Vi lå lidt i sengen men så kaldte Gustav, og vi kom ned og han havde lavet morgenmad med pandekager, smoothie og frugt det var rigtig lækkert. Om aftenen skulle vi til fest så vi besluttede at tage til byen at for at shoppe. Og Bill fik selvfølgelig kun købt diesel bukser, og jeg fik købt en sort lår kort kjole som Bill havde valgt. Om aftenen tog vi ned og spiste på en lækker restaurant bare mig og Bill. Det var rigtig romantisk, og da vi sad der med lys på bordet og spiste stak han hånden ned i lomme tog en lille gave frem og skubbede den over bordet og hen til mig og sagde - Bare en lille ting fordi du er så sød. Jeg rødmede helt og begyndte at pakke op, inde i den lille pakke lå der en æske, jeg åbnede æsken forsigtigt og der lå den sødeste ring i sølv med 3 diamanter i, grønne diamanter så de passede til mine øjne. Jeg sagde tak, og han rødmede lidt og gav mig et blidt kys.
tirsdag den 27. maj 2008
Bills Eneste Ene
Title: Bills Eneste Ene
Author: Jessika Jensen
Rating: kan læses af alle
Disclaimer: Jeg kender ikke Tokio Hotel. Alt skrevet i mit navn er ren fiktion. Det følgende er aldrig sket og foregår kun i mit lille syge hovede.
Summary: Bill føler enlig han har fundet den eneste ene. men dropper han bandet pga. hende. eller vil hun indfinde sig med at Tokio Hotel kommer i første række.
Author's note: Jeg har ikke skrevet mig selv ind i denne historie.
Kapitel 1 Ja, og der lå jeg. Jeg lå der helt stille ved siden af ham. Ved siden af min drømmeprins. Han havde tage min hånd, jeg kunne mærke han ikke helt sov, fordi han nussede min hånd. Vi lå der helt stille under dynen. Jeg kiggede på klokken, den var ikke mere end 8:00, men jeg kunne af en eller anden mystisk grund ikke falde i søvn, så jeg besluttede mig for at stå op. Da jeg rejste mig fra sengen kiggede Bill på mig. Jeg kyssede ham blidt på kinden og sagde han bare kunne sove videre. Jeg gik ned i køkkenet og begyndte lave juice og sætte noget morgenbrød i ovnen, jeg stilte en bakke op på bordet og begyndte at fylde det sædvanlige på som Bill spiser om morgnen. Da jeg havde fået det hele på med kaffe og brød gik jeg op på sengen og vækkede ham stille med et lille blidt kys så han begyndte at smile. Vi satte os sammen i sengen og så tv, pludselig lagde han en arm om mig, jeg fik sådan en dejlig følelse i kroppen, det kilede sådan i maven, på en ny og dejlig måde. Han vendte hovedet mod mig og skulle til at kysse mig, men pludselig brasede Tom ind og sagde: - Nårh det er her der dufter af brød. Og tog et stykke mens Bill kiggede lidt irriteret på ham, og sagde lige så tørt: - Vi var slet ikke i gang med noget her. Han sagde det så tørt at jeg flækkede af grin, og pludselig grinede Bill også bare. Når men klokken var ved at blive mange så vi tog noget tøj på og tog til byen. Selvom vi var dækket til med solbriller store jakker osv. Nød jeg faktisk turen det var rigtig hyggeligt. Da vi kom hjem om aften besluttede mig og Bill os for at lave aftensmad fordi at Gustav og Georg kom og spiste. Da vi havde spist så vi en romantisk komedie men Bill lå på min mave mens jeg nussede ham stille i håret, jeg sad ikke sådan rigtigt og så filmen tænkte lidt mere på Bill, på et tidspunkt opdagede jeg Gustav sad og kiggede på mig og Bill, mens Gustav smilte et af sine små søde smil.
Da vi var kommet i seng fortalte Bill mig at de skulle til Amerika og spille et par dage efter selvom de enlig havde ferie, men de kunne ikke rigtigt sige nej til dette job, men at jeg gerne måtte komme med og opleve koncerten og det ville jeg jo meget gerne og så fik jeg at vide i stedet for at gå med de andre ud når koncerten var slut skulle jeg bare vente til alle var gået ud og springe over hegnet foran scenen og gå ud bagved. Og jeg syntes jo det var kanon fedt så selvom vi havde en aftale om at være sammen blev jeg ikke rigtig sur også fordi jeg ved hvor meget Tokio Hotel betyder for ham.
Det var blevet mandag og vi var i Tyskland de havde været ude og spille og det var vildt fedt.
Og da alle var gået ud, stod jeg der og følte mig helt alene. Men pludselig kommer der en vagt løbene og tager mig hårdt i armen fordi jeg ikke ville gå ud jeg blev ved med at påstå at jeg var sammen med Bill men det troede han ikke på, men heldigvis i sidste øjeblik kom Bill løbende og råbte: - Stop Vent! Hun er med mig. Og ham der vagten blev hel flov over at han ikke troede på mig.
Author: Jessika Jensen
Rating: kan læses af alle
Disclaimer: Jeg kender ikke Tokio Hotel. Alt skrevet i mit navn er ren fiktion. Det følgende er aldrig sket og foregår kun i mit lille syge hovede.
Summary: Bill føler enlig han har fundet den eneste ene. men dropper han bandet pga. hende. eller vil hun indfinde sig med at Tokio Hotel kommer i første række.
Author's note: Jeg har ikke skrevet mig selv ind i denne historie.
Kapitel 1 Ja, og der lå jeg. Jeg lå der helt stille ved siden af ham. Ved siden af min drømmeprins. Han havde tage min hånd, jeg kunne mærke han ikke helt sov, fordi han nussede min hånd. Vi lå der helt stille under dynen. Jeg kiggede på klokken, den var ikke mere end 8:00, men jeg kunne af en eller anden mystisk grund ikke falde i søvn, så jeg besluttede mig for at stå op. Da jeg rejste mig fra sengen kiggede Bill på mig. Jeg kyssede ham blidt på kinden og sagde han bare kunne sove videre. Jeg gik ned i køkkenet og begyndte lave juice og sætte noget morgenbrød i ovnen, jeg stilte en bakke op på bordet og begyndte at fylde det sædvanlige på som Bill spiser om morgnen. Da jeg havde fået det hele på med kaffe og brød gik jeg op på sengen og vækkede ham stille med et lille blidt kys så han begyndte at smile. Vi satte os sammen i sengen og så tv, pludselig lagde han en arm om mig, jeg fik sådan en dejlig følelse i kroppen, det kilede sådan i maven, på en ny og dejlig måde. Han vendte hovedet mod mig og skulle til at kysse mig, men pludselig brasede Tom ind og sagde: - Nårh det er her der dufter af brød. Og tog et stykke mens Bill kiggede lidt irriteret på ham, og sagde lige så tørt: - Vi var slet ikke i gang med noget her. Han sagde det så tørt at jeg flækkede af grin, og pludselig grinede Bill også bare. Når men klokken var ved at blive mange så vi tog noget tøj på og tog til byen. Selvom vi var dækket til med solbriller store jakker osv. Nød jeg faktisk turen det var rigtig hyggeligt. Da vi kom hjem om aften besluttede mig og Bill os for at lave aftensmad fordi at Gustav og Georg kom og spiste. Da vi havde spist så vi en romantisk komedie men Bill lå på min mave mens jeg nussede ham stille i håret, jeg sad ikke sådan rigtigt og så filmen tænkte lidt mere på Bill, på et tidspunkt opdagede jeg Gustav sad og kiggede på mig og Bill, mens Gustav smilte et af sine små søde smil.
Da vi var kommet i seng fortalte Bill mig at de skulle til Amerika og spille et par dage efter selvom de enlig havde ferie, men de kunne ikke rigtigt sige nej til dette job, men at jeg gerne måtte komme med og opleve koncerten og det ville jeg jo meget gerne og så fik jeg at vide i stedet for at gå med de andre ud når koncerten var slut skulle jeg bare vente til alle var gået ud og springe over hegnet foran scenen og gå ud bagved. Og jeg syntes jo det var kanon fedt så selvom vi havde en aftale om at være sammen blev jeg ikke rigtig sur også fordi jeg ved hvor meget Tokio Hotel betyder for ham.
Det var blevet mandag og vi var i Tyskland de havde været ude og spille og det var vildt fedt.
Og da alle var gået ud, stod jeg der og følte mig helt alene. Men pludselig kommer der en vagt løbene og tager mig hårdt i armen fordi jeg ikke ville gå ud jeg blev ved med at påstå at jeg var sammen med Bill men det troede han ikke på, men heldigvis i sidste øjeblik kom Bill løbende og råbte: - Stop Vent! Hun er med mig. Og ham der vagten blev hel flov over at han ikke troede på mig.
Abonner på:
Opslag (Atom)
