Nærmest Lykkelig

Nærmest lykkelig

Kapitel 8.



Bill tog min hånd og trak mig ud af lokalet, hvor alle lægerne, sygeplejerskerne, min mor og min lillesøster der lå og legede med døden var. Lige uden foran stod Tom og ventede. Han hader sygehuse, og se sådan en lille pige ligge med alle de slanger, drop og sådan, ville han ikke lige. Han plejede at være ’’bad boy’’ men når det kom til døden, var han ikke så ’’bad boy’’ mere. Vi gik ned i kantinen, og fik noget at drikke.

-Bill? Har du din ipod med? Sagde jeg.

-Ja, han rodede lidt i lommen og fik den op af den stramme lomme. Her sagde han og rakte mig den. Jeg tændte for den, og tog høretelefonerne i ørene, og skruede rigtig højt op.

-Hvad skete der spurgte Tom, Bill lidt lavmælt.

-Rebecca ? sagde Bill lidt højt. Men jeg hørte det ikke.

-Når, ja øh.. hendes lillesøster fik hjertestop . sagde Bill og kiggede ned i bordet, mens han bed sig i læben.

-Du laver gaz ikke? Sagde Tom seriøst.

-Nej. Det er sq sandt.. jeg lyver ikke, men jeg tror Rebecca ville have godt af at komme væk her fra sagde Bill.

-Ja, væk fra alle de syge mennesker sagde Tom.
Bill prikkede forsigtigt til mig.

-Rebecca , Jeg syntes vi skal tage hjem lidt. Hjem og slappe af og puste ud, væk fra alle de syge mennesker, sagde Bill.

-Nej jamen min lillesøster sagde jeg.

-Hun skal nok klare den. Sagde Bill

-Ja lad os nu tage hjem. Sagde Tom.

-Fint! Sagde jeg og rejste mig og gik ud mod Toms bil. Jeg gik i min helt egen verden, med Bills ipod i ørene. Jeg ville nu også helst hjem, eller bare væk herfra. Jeg skulle aldrig havet taget derhen. ALDRIG. Da vi kom hen til bilen låste Tom op og jeg hoppede ind på bagsædet og kiggede bare ud af vinduet uden at sige en lyd. Uden jeg havde opdaget det, var Bill hoppet ind på bagsædet sammen med, lagde stille sin arm om mig. Jeg lagde hovedet på hans skulder og faldt i søvn.